Spring til hovedindhold

Høringssvar

Omstillingsplan og indfasning af beskæftigelsesreform på social- og beskæftigelsesområdet

Foreslået lukning af SORAS samværstilbud

Med dette høringssvar vil jeg gerne udtrykke en dyb bekymring over den foreslået lukning af SORAS samværstilbud, med en mindre kortvarig besparelse i sigte.

Samværstilbuddet udgør en uvurderlig støtte for autistiske medborgere – et fristed, hvor man kan deltage i fællesskab uden krav om at “maskere” sig eller tilpasse sig overstimulerende miljøer. Her opstår trygge relationer, gensidig forståelse og social udvikling i brugernes overkommelige tempo og ud fra de individuelle komplekse autistiske præmisser.

For mange er dette ikke blot et aktivitetstilbud – men det eneste sted, hvor de oplever at høre til. En lukning vil betyde tab af struktur, social kontakt og forsøget på at være en del af et meningsfyldt fællesskab. Det vil medføre forøget risiko for ensomhed, psykisk mistrivsel og i sidste ende større udgifter til både social- og sundhedssystemet. Rehabiliteringseffekten af tilbudet bør ikke undervurderes, idet at den enkelte bruger i sin livscyklus kan rammes af uventet livsændrende begivenheder eller yderligere komorbide lidelser.

Samværstilbudet skaber også mulighed for aflastning af nærtstående familie, så belastning i hjemmet mindskes, hvilket reducerer risikoen for sygemeldinger, sammenbrud og yderligere pårørenderådgivning. Brugernes mulighed for at netværke med hinanden kan også sansynliggøre at der kan ske inspiration til et løft fra en offentlig forsørgelse, over til en micro/deltids/heltids eller sågar selvstændig arbejdsbeskæftigelse.

Samværstilbuddet er dermed ikke blot en udgift, men en investering i både menneskelig og økonomisk bæredygtighed, der samtidig tjener som en praktisk læringstilgang for nuværende og kommende socialfaglig støttepersonale i kommunen. Det vil også sende et signal om at man tager FN’s handicapkonvention seriøst og aktivt påtager sig opgaven i at skabe et inkluderende mangfoldigt lokalsamfund.

Jeg opfordrer derfor byrådet til at bevare tilbudet, som gør en reel forskel i livet for mennesker, der alt for ofte står udenfor de almindelige fællesskaber.
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Kent Grøtner

Indsendt

22/02/2026 09:01

Udtaler sig som

Privatperson

Sagsnummer

HS7344356

Informationer

Startdato

Svarfrist

Type
Beskæftigelse Indkaldelse af ideer og forslag
Område
Hele kommunen

Hørings-id

H1403

Kontakt

Jan Gehlert

Telefonnummer: 41 85 87 16