Vi er forældre til to børn med infantil autisme, som er meget bekymrede over denne besparelse. Vi får begge delvist tabt arbejdsfortjeneste, og har et ønske og stor motivation for at dette skal ændre sig. Den realistiske situation er dog, at vores børn går i et meget kompetent specialtilbud - og alligevel ikke er fuld tid i skole. Dette skyldes de sansemæssige udfordringer og derefter den ret gennemgribende overstimulation som følger med autismen- så snart børnene træder over dørtrinnet og ud i verden! Så selvom lærere og pædagoger er kompetente, vidende og gør et stort stykke arbejde hver dag for at netop disse børn, med de individuelle behov de hver især har, bliver mødt og set- ja så kan alle børn med autisme ikke bare være ude i verden mandag til fredag 8-16. De kan ikke bare lære det eller ‘eksponeres’. Desværre.
Har vi bare valgt den lette løsning ved at gå delvist hjemme med vores børn? Mere kvalitetstid? Det, at få tabt arbejdsfortjeneste har kostet os møder, opringninger og forsøg på at ‘rykke’ på sagsbehandling i 4 år før der kom diagnose. Først derefter kunne vi starte samtalen i forhold til børnenes udfordringer, og ikke mere diskutere om de eksisterede eller ej. Det krævede, at vi som forældre var vel argumenterende, velformulerede og ressourcestærke - og alligevel skulle sagen i ankestyrelsen før man ville anerkende behovet for hjælp. Tabt arbejdsfortjeneste er i Danmark ikke den nemme løsning, og mange af os forældre sidder tilbage med et helvedesforløb før vi overhovedet kom dertil! Jeg tror ikke der er nogen der får tabt arbejdsfortjeneste uden at have kæmpet ligesom os. Og uden at det er nødvendigt, desværre.