Som bruger af soras samværstilbud er det meget angstprovokerende at høre at der igen tales om at lukke soras. Jeg håbede ellers man havde indset at det ville være en meget dårlig idé. Det har i forvejen ramt mig hårdt at man har sparet fredagen væk sparet vikarer væk og lavet forringelser. Uden samværstilbudet ville jeg blive meget ensom og selvmordstruet. Hvor ellers kan man som over 30 have et sted for autister at gå hen hvor man føler sig tryg? Hvor man bare kan komme og gå blandt ligesindede uden at skulle melde til om man kommer eller ej? Argumentet om at der kommer få brugere holder ikke helt. Personligt kom jeg selv meget oftere før nedskæringerne og forringelserne og jeg kan da umuligt være den eneste. Det er jo ikke rimeligt at man sparer og forringer og når det så fører til færre fremmødte så bruger man det som argument for at kunne lukke det. Desuden er der jo ikke plads til mere end et bestemt antal brugere i lokalerne samtidigt så der er en naturlig begrænsning. At man skulle kunne spare det fulde nævnte beløb holder heller ikke vand. Mange brugere vil så sikkert få behov for mere bostøtte og mere hjælp i psykiatrien og det må man jo tage med i beregningerne. Hvis man absolut skal spare på soras kunne man så ikke overveje at ændre de rigide regler der siger at der skal være mindst 2 medarbejdere til stede samtidigt? Det har jo tidligere været tilladt også hvor det var vikarer og der har aldrig været problemer med det. Det kan vel ikke være rimeligt at det absolut værste skal ske for os fordi både regler og økonomi er imod os. Hvis økonomien virkelig er så dårlig burde man kunne ændre reglerne så driften af stedet kan blive billigere. Skal der virkelig lig på bordet før i som politikere kan forsøge at sparke opad mod urimelige påtvungne besparelser i stedet for at sparke nedad?

Med venlig hilsen