Jeg har svært ved at forstå, hvorfor man har besluttet sig for at lukke Social- og Psykiatrivagten. Jeg har desuden også generelt svært ved at forstå, hvorfor de er blevet kategoriseret som et "kan" tilbud.

I mine øjne er det tydeligt, at Byrådet ikke er blevet præsenteret for det fulde billede af, hvilken funktion Social- og Psykiatrivagten egentlig har. I omstillingskataloget er det beskrevet, at Social- og Psykiatrivagten tilbyder telefonisk rådgivning, vejledning og støttende samtaler til udsatte borgere i Aarhus kommune, samt at de har mulighed for at rykke til borgerne. Dette giver indtrykket af en telefonlinje, hvor man kan ringe ind, hvis man har det lidt svært, og har brug for en at snakke med i de sene timer. Der bliver slet ikke nævnt, at Social- og Psykiatrivagten på ugentlig basis forhindrer flere indlæggelser på den akutte psykiatriske afdeling. En lukning vil derfor på længere sigt blive en større økonomisk byrde for samfundet, da det vil betyde flere indlæggelser. Det bliver heller ikke nævnt, at Social- og Psykiatri vagten er den eneste adgang til kommunen efter kl. 16. Det vil sige, at hvis man lukker Social- og Psykiatrivagten, vil det ikke være muligt at komme i kontakt med Aarhus Kommune i ydertimerne.

I omstillingskataloget bliver det beskrevet, at det er de samme 9 borgere, der står for ca. halvdelen af de i alt knap 1.100 månedlige opkald. Men hvad med den anden halvdel? Hvad med de resterende 15-20 unikke opkald, der kommer om dagen. Er Byrådet overhovedet blevet orienteret om, hvilken karakter de opkald er af? Her er tale om akutte opkald af meget forskellige og alvorlige karakter. Det kan være alt fra selvmordsforsøg, opkald fra pårørende til borgere der ikke har fået besøg af hjemmehjælpen, akutte bekymringer om børn og opkald vedrørende psykotiske borgere, der står foran en indlæggelse.

Der bliver i omstillingskataloget henvist til andre tilbud, men sandheden er at disse tilbud i dag ofte henviser til Social- og Psykiatrivagten, når man kontakter dem. Netop fordi at Social- og Psykiatrivagten er bedre rustet til disse opkald, og kan hjælpe borgerne til behandling og indlæggelse modsat de andre tilbud, hvilket der selv bliver nævnt i omstillingskataloget. Der bliver også i omstillingskataloget henvist til fællesskaber og ringegrupper, men dette efter, efter min vurdering, kun relevant for de 9 personer, der står for halvdelen af opkaldene. Igen; hvad med de 15-20 resterende daglige opkald vedrørende akutte sager?

Til slut bliver der i omstillingskataloget nævnt, at der ikke længere i ydertimerne vil være mulighed for
råd og vejledning efter Servicelovens § 10 for byens psykisk sårbare og udsatte borgere. Jeg finder det dybt problematisk, at vi i en by som Aarhus ikke vil kunne tilbyde det længere. De andre store byer i landet har lignende tilbud. Skal vi virkelig være den eneste af de store byer i landet som ikke kan tilbyde råd og vejledning efter Servicelovens § 10? Hvordan kan Social- og Psykiatrivagten blive betragtet som et "kan" tilbud når man, uden dem, ikke kan overholde Servicelovens § 10?

Det tilføjes, at det kan føre til, at borgerne kan få behov for mere indgribende foranstaltninger. Har man overhovedet gjort sig nogle overvejelser om, eller lavet nogle beregninger på, hvorvidt det på længere sigt bliver dyrere for kommunen at lukke Social- og Psykiatrivagten end at beholde den? Set i det lys er 5,3 mio. kr. en meget lille besparelse, der vel mest af alt kan betegnes som et quickfix.