Kommentar til spareforslag nr. 5.6. Lukning af Kaffehjørnet
Af beskrivelsen fremgår det bl.a. at ”Tilbuddet fungerer som et springbræt til uddannelse, praktik eller job, og langt de fleste deltagere går videre i uddannelse, praktik eller ordinær beskæftigelse efter forløbet” og ”Med en lukning af tilbuddet skal borgerne have alternative tilbud fra jobcentret, enten i form af virksomhedsplaceringer eller vejledning og opkvalificering. Målgruppen vurderes ikke at kunne komme i uddannelse eller beskæftigelse uden særlig støtte og opkvalificering.”

Det er værd at hæfte sig ved at de fleste af brugerne får en så god hjælp, at de bagefter kan klare at gå i gang med uddannelse, praktik eller et arbejde på almindelige vilkår. Rent menneskeligt – og økonomisk – bør det så rigeligt være de knapt 70.000 kr. værd, som det i gennemsnit kostede pr. bruger i 2025.

Som pårørende til en bruger ved jeg, at Kaffehjørnet gør en kæmpe forskel i forhold til at gøre unge, sårbare mennesker bedre klædt på til at møde verden med alle dens udfordringer, fordi de ansatte her er gode til at tage hånd om dem. Stedet giver desuden de unge et fællesskab og et sted, hvor de kan mødes – ofte bliver de i flere timer end de behøver at være der, fordi det er fedt, trygt og udfordrende på den helt rigtige måde. Unge mennesker, som endelig har vovet sig ud af deres individuelle, ensomme bobler af psykisk sårbarhed og ind i ny tryg atmosfære med andre mennesker.

Dét tror jeg desværre ikke at Jobcentret kan genskabe på alle mulige forskellige uddannelses- og arbejdspladser. Den åbenlyse risiko ved at lukke Kaffehjørnet er at disse sårbare unge mennesker ikke kommer i arbejde, men fortsætter på kontanthjælp eller pension.

Jeg foreslår at I bevarer Kaffehjørnet. Der er meget bedre økonomi og sund fornuft i at forebygge dyb isolation og sygdom og i at hjælpe unge mennesker til at stå på egne ben, end i senere at skulle hjælpe virkeligt syge mennesker i psykiatrien. Rent menneskeligt er prisen endnu højere.