angående nedskæringer på tilbud i Voksne, Job og Handicap, Omstillingsplan for Socialområdet 2026 forslag 3.6 - Børglumvej, M
Forslagets tekst - “Det vurderes, at de nuværende beboeres støttebehov kan imødekommes med en lettere dækning” - er meget kortfattet. Der er ingen beskrivelse af, hvilke behov der p.t. søges dækket af den allerede reducerede personalegruppe (Mallinglund nu 4 pædagoger mod tidligere 6), og hvordan behovene udvikler sig.
Det lades unævnt, at en reduktion fra 4 til 3 vil gøre det næsten umuligt at give ledsagelse ud af huset, til læge – behandling – fornøjelse. Det lades unævnt, at beboerne ældes hurtigere end mennesker uden vore brugeres handicap, og at de kognitivt er i en nedadgående kurve. Det lades unævnt, at den stedse mere beskårne bistand, borgerne i dag modtager fra MSO, indebærer ganske mange skiftende kontakter over dagen – så den pædagogiske støtte er en stabiliserende, tryghedsskabende faktor i dagligdagen.
Det skal nævnes, at borgere med bopæl i Børglumvej og Møllevangs som brugere af tilbud i Hjerneskadeforeningen og som er en vigtig del af deres tilværelse, der kan bortfalde, hvis f.eks. den pædagogiske støtte til at komme op fra sengen og ud ad døren til arrangement her i foreningen falder bort ved personalereduktion.
Det er ikke for meget at sige, at selv en lille personalereduktion kan medføre betydelig livskvalitetsforringelse.