Jeg er socialpædagog på Skovlund, som er et botilbud for voksne med udviklingshæmning i Aarhus Kommune. Omstillingsplanen og de kommende besparelser på Sociale forhold og Beskæftigelse i Aarhus Kommune kommer til at berøre mange, mange borgere, pårørende og personale.
Den mulige besparelse på køkkendrift og køkkenpersonale på bostederne i Aarhus Kommune er jeg meget imod. Hermed en begrundelse for dette nedenfor:
Vores køkkendame på det bosted jeg arbejder på, har været her i rigtig mange år. Hun er meget dygtig og kompetent. Både når det gælder madlavning, men også blandt beboerne. Hun kender beboerne, deres familier og deres interesser. Mange af beboerne er tit forbi køkkendamens vindue for at sige hej, spørge ind til hendes/deres dag, m.m. Hun kender beboerne mere end flere af det faste pædagogiske personale gør.
Når vores køkkendame holder ferie, er beboerne meget ihærdige på, hvornår hun kommer tilbage. Hun er en vigtig del i deres hverdag - ikke blot for den betydningsfulde relation de har til hinanden, men også fordi hun laver næringsfuld og velsmagende mad efter beboernes ønsker.
Køkkendriften og køkkenpersonalet har en KÆMPE betydning og indvirkning for beboernes livskvalitet, trivsel, fælles tredje og den sanselige oplevelse. Maden og måltidet har en stor betydning for fællesskabet blandt beboerne. Deres nedsatte funktionsevne gør, at det kan være svært at deltage i det sociale, og her har måltidet en vigtig betydning. Det er duft, samvær, deltagelse, genkendelighed, tryghed og hverdagens rytme.
Når køkkenpersonalet af og til har ferie, får vi mad udefra i foliebakker. Det er ofte blendet og smagsløst, og skal opvarmes i mikrobølgeovne. Mange af beboerne ønsker ikke at spise det, hvilket kan have stor betydning for beboernes sundhed, hvis beboeren i for vejen er småtspisende.

Jeg ved at det ovenstående med fællesskab, livskvalitet og trivsel - generelt omsorg er svært at måle på i kroner og ører, men vurderer, at I begår en kæmpe fejltagelse ved at droppe bostedernes køkkendrift og køkkenpersonale. Jeg forudser, at det senere vil koste kommunen endnu mere, når der skal sættes ind på mistrivsel og forringet livsglæde.

Jeg blev for ca. 2 år siden uddannet som socialpædagog på VIA i Aarhus C. Et fag jeg har glædet mig ekstremt meget til at komme ud i, at gøre en forskel, tage ansvar, og bruge min faglighed for styrke borgernes livskvalitet og trivsel.
Virkeligheden har ramt hårdt. Jeg ser hvordan kommunen sparer her og der, hvilket gør, at der ikke altid er nok faglige hænder til at kunne udføre kerneopgaven. Hvis I endnu en gang skal indskrænke dette område, kommer der til at koste flere faglige hænder, hvilket gør, at kvaliteten og det trygge forringes.
Mange af mine tidligere studiekammerater er allerede flygtet fra faget, fordi det både er psykisk og fysisk hårdt. Vi giver meget af os selv i dette fag, hvilket vi selvfølgelig elsker, da vi selv får meget igen fra borgerne - men ikke for enhver pris.
Jeg ser selv frem til at arbejde som socialpædagog i rigtig mange år, men under de rette vilkår, og det er her at kommunen nødt til at opretholde de rette vilkår. Hvis personalet skal løbe endnu stærkere, ender vi i en ond cirkel, som kommer til at koste mange flere kroner end det nuværende.
Jeg beder ikke om meget - men jeg beder om, at I hvert fald tager mine mellemregninger ift. livskvalitet og trivsel med i puslespillet, når det gælder borgere med udviklingshandicap.