Spareplan for Dalgas skolen.
Vedr. nedskæring af kommunal støtte til Dalgas skole – Lilleskole for voksne med psykisk sårbarhed.
Jeg har været ansat som faglærer på Dalgasskolen i ca. 18 år. Jeg er rystet og chokeret over af erfare, at en del af den kommunale støtte til skolen har udsigt til at forsvinde – og dermed rive tæppet og eneste ståsted væk under ca.300 sårbare brugere. Vores fornemmeste opgave som ansatte på Skolen er at give eleverne en mening med livet. Og den lykkes vi med!! For mange af eleverne, er Dalgasskolen den livsnerve, den kontakt med verden udenfor og den rednings station, der holder dem oprejst. Skolen sikrer yderligere eleverne mulighed for sociale relationer og meget høj faglighed, som er fundamentet for et værdigt liv med meningsfuldt indhold. Vi har elever, som har gået på skolen en stor del af deres voksne liv.
Som pædagog ser jeg skrøbelige og nedbrudte sjæle starte på Dalgasskolen; og i løbet af kort tid ser jeg de samme elever, med oprejst pande, et større selvværd, et glimt i øjnene – og en udvikling, der gør mig glad og stolt over at gå på arbejde. Som faglærer oplever jeg elevernes store interesse og passion for vores mangfoldige og kreative fagtilbud; jeg ser hvordan et fag kan åbne et lukket sind.
Jeg tør ikke tænke tanken til ende, hvis Århus skærer ned for støtten til alle disse fantastiske ”redningsstationer” vi tilbyder byens sårbare. Hele psykiatrien vælter omkuld; ingen kan herefter samle målgruppen op. Der er ikke flere ”stationer” vi kan henvise dem til. Den samlede indsats, vi som fagpersoner har ydet gennem mange år, er gået tabt. Jeg troede, Århus gik i spidsen for at forbedre psykiatrien?
