Jeg taler på baggrund af en lang række af mennesker, herunder psykisk sårbare, som i den grad står til at blive ramt på deres tilværelse, livskvalitet og ikke mindst mentale helbred på baggrund af Aarhus Kommunes kommende forslag om omfattende besparelse og nedskæringer på det sociale område. Dette vil på sigt ikke kun have betydning for den enkelte borger, men i den grad føre en masse konsekvenser med sig for hele samfundet, idet besparelsen på det sociale område med stor sandsynlighed vil flytte en stor del af problemet over i netop psykiatrien og det i forvejen pressede system ift. udredning, behandling og mangel på sengepladser. Dermed løser problemet sig ikke, men vil blot kræve en indsats på et langt større og mere ressourcekrævende område. Et område som der netop er meget fokus på i medierne og hvor vigtigheden af denne debat derfor kræver sin plads. En sag jeg og en masse andre mennesker inderligt håber, vil blive taget i betragtning.
Jeg er selv psykisk sårbar og psykiatrisk patient. Jeg arbejder til daglig i Gallo Huset i Aarhus, hvor jeg er ansat i et job med løntilskud. Gallo huset er en arbejdsplads for folk, der hører ind under samme kategori som jeg selv, hvorfor mange andre mennesker netop også står til at blive ramt. For mig er Gallo Huset et sted, der giver mig struktur og socialt netværk. Jeg har muligheder for at udnytte mine kompetencer inden for rammer, jeg kan være i og hvor der netop bliver taget højde for de hensyn, min sindslidelse og udfordringer medfører. Hensyn og accept jeg højst sandsynligt ikke vil kunne finde andre steder. Det betyder, at jeg bedre kan mestre min hverdag og derigennem tackle min sygdom og tilværelse. Hvilken betydning og konsekvens vil besparelserne ikke kun have for mig, men også for de mange andre mennesker, der har samme hensyn? Et godt bud vil i hvert fald være dårligere egenmestring, øget mistrivsel og dermed forværring af mental sundhed-hvilket ikke kun vil være en konsekvens for den enkelte, men for hele befolkningen. Herunder øgede omkostninger til netop hele det psykiatriske område.
Det er imidlertid konkret ikke kun Gallo Huset, der står på til at blive ramt, men en lang række andre institutioner. Aarhus Kommune giver blandt andet som svar, at der findes andre tilbud i kommunen. Det er dog en sandhed med modifikationer. For mit eget vedkommende vil det betyde, at jeg højst sandsynligt, vil have et ønske om at finde et andet arbejde med løntilskud. Virksomheder som netop står for at formilde og ruste borgere til at finde denne type job er for eksempel så presset, at det end ikke er til at komme på venteliste til en samtale. Hvori ligger så det lovede alternativ? Dette er blot et eksempel blandt mange andre tilsvarende og lignede argumenter.
Aarhus kommune lukker øjnene for et problem, men problemet forsvinder dermed ikke. Det flytter sig blot og vil nok snarere skabe endnu større økonomiske omkostninger med sig for velfærdssamfundet!
Jeg håber med denne skrivelse meget, forslaget om besparelserne vil blive taget op til revision. Vi behøver nogle, der kan tale de sårbares sag og løfte det op i et højere perspektiv. Problemet er skabt i Aarhus Kommune, men systemerne hænger sammen og vil påvirke på landsplan.