Omstillingsplan og indfasning af beskæftigelsesreform på social- og beskæftigelsesområdet
Bevar Kaffehjørnet som genoptræningssted
Bevar Kaffehjørnet som specialiseret genoptræningssted - det er rystende, at man i forvaltningen mener, at denne indsats kan nedlægges – det må vidne om manglende indsigt – at man tror Kaffehjørnet er en kaffeklub eller et hyggehjørne – Nej det er det ikke – indsatsen modsvarer specialiseret genoptræning, hvis man havde været syg i somatikken – mennesker, visiteret til forløb i Kaffehjørnet, er eller har været alvorligt og livstruende syge med deres psykiatriske sygdomme – de har været ramt på alle livsarenaer og har også krav på et specialiseret tilbud for at komme tilbage til at leve et liv, som majoriteten af os gør. Vi er rystede over, at man på trods af intentionerne i 10 års planen for psykiatrien, igen vælger at se på tilbud som hjælper mennesker med psykiatriske sygdomme, som mindre værdige til at få kvalificeret hjælp – eksempelvis sammenlignet med, at mennesker med erhvervet hjerneskade får tilbudt genoptræning eller hjerneskadekoordinator.
På Kaffehjørnet hjælper de mennesker med alvorlige psykiatriske sygdomme tilbage til levbare liv – Som pårørende, til bruger tilknyttet Kaffehjørnets indsats, har vi oplevet at vores pårørende har fået støtte til at finde en vej tilbage i livet. På Kaffehjørnet hjælper de gennem fællesskaber og fælles aktiviteter mennesker, med nogen af de sværeste psykiatriske sygdomme som bipolar lidelse og skizofreni, med trædesten på vej tilbage til en plads i samfundet. Deres brugere kommer bla. fra ofte langvarige og alvorlige sygdomsperioder bla. med indlæggelser i psykiatrien. Gennem et godt samarbejde med eks. AUH/OPUS, så arbejder de med graduerede indsatser til, at deres brugere kan genfinde håb og tro på et værdigt liv med meningsfulde aktiviteter. På grund af sygdomme og evt. – ofte langvarige indlæggelser har de måske mistet tidligere venner og netværk – er blevet ekskluderet eller taget afstand til på grund af stigma om deres sygdomme – Kaffehjørnet skaber med deres indsats et sted, hvor troen på at kunne skabe nye venskaber opstår igen og er med til at mindske den ensomhed og skam, som kan følge med alvorlig psykiatrisk sygdom.
I dag ved man, at mennesker med de psykiatriske sygdomme faktisk i stor grad kan komme sig eller blive raske gennem recovery, som faktisk er det vi oplever, der praktiseres af Kaffehjørnets medarbejdere. Medarbejderne har indsigt i de sygdomme, som gør, at indsatser, krav, opgaver mv. tilpasses ud fra dette.
Som nær pårørende til et menneske med svær psykiatrisk sygdom er man på hele tiden på standby eller i beredskab for, om ens kære har det godt eller om sygdommen udvikler sig negativt – her oplever vi, at Kaffehjørnets medarbejdere faktisk understøtter og bidrager til at gribe en negativ udvikling og på den måde kan være med til at undgå eller mindske indlæggelser i psykiatrien. SÅ samlet set mener vi at den umiddelbare besparelse på det her helt særlige tilbud, i løbet af ret kort tid kan blive meget dyrere i sociale ydelser, bostøtte, mentorer mv. fordi man ikke kan klare sig selv med alvorlig sygdom - og i værste fald indlæggelser og mere sygdom – i stedet for at Kaffehjørnet kan hjælpe mennesker til at kunne klare sig selv i eget liv ved at give dem tro på at kunne noget igen – som trædesten for at tage en uddannelse, finde en praktikplads eller job - de her mennesker har haft rigeligt med lidelser med deres psykiatriske sygdomme – så bevar Kaffehjørnet som et sted hvor nogen af vores mest sårbare unge mennesker med psykiatriske sygdomme igen kan finde håb for livet
Download høringssvar som pdf