Spring til hovedindhold

Høringssvar

Omstillingsplan og indfasning af beskæftigelsesreform på social- og beskæftigelsesområdet

Bevar tilskuddet til Dalgasskolen

Dalgasskolen løfter en helt central opgave for mennesker, som befinder sig på kanten af samfundet. Her skabes trygge og overskuelige rammer, hvor sårbare mennesker kan indgå i fællesskaber og opbygge tillidsfulde relationer – noget der kræver stabilitet, genkendelighed og faglig indsigt.
Som pårørende til en ung voksen med psykiatrisk sygdom har vi oplevet, hvordan Dalgasskolen giver håb og tro på, at man igen kan knytte venskaber gennem kreative aktiviteter. For vores kære har Dalgasskolen været et pusterum fra sygdommens belastninger – et sted hvor hjernen kan hvile, mens kreativitet og fællesskab får plads. Det styrker selvværdet og giver oplevelsen af, at man kan noget værdifuldt, selv efter lange forløb med sygdom og nederlag.
Dalgasskolen er et vigtigt skridt tilbage mod et liv i fællesskab med resten af os – og et værn mod et liv i yderkanten af samfundet.
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Niels Henrik Rasmussen

Indsendt

01/03/2026 08:21

Udtaler sig som

Privatperson

Sagsnummer

HS0178538

Informationer

Startdato

Svarfrist

Type
Beskæftigelse Indkaldelse af ideer og forslag
Område
Hele kommunen

Hørings-id

H1403

Kontakt

Jan Gehlert

Telefonnummer: 41 85 87 16