Som psykolog med mangeårig erfaring i behandling af udsatte unge ønsker jeg at udtrykke en betydelig faglig bekymring over forslaget om at nedlægge Behandlingsteamet. Min bekymring retter sig mod de unge med komplekse og langvarige vanskeligheder, som i dag modtager en specialiseret og individuelt tilpasset indsats.
Målgruppen består af unge mellem 14 og 18 år med sammensatte problemstillinger: udviklingsforstyrrelser som autisme og ADHD/ADD, kognitive vanskeligheder samt alvorlige psykiske symptomer som angst, depression, selvskade, spiseforstyrrelser og personlighedsmæssige udfordringer. Mange har været udsat for omsorgssvigt, traumer eller langvarig belastning og har betydelige vanskeligheder med tilknytning, følelsesregulering og relationer.
Disse unge har ikke gavn af kortvarige eller snævert afgrænsede tilbud. De har behov for en helhedsorienteret, relationelt funderet og ofte længerevarende psykoterapeutisk behandling, hvor familie og netværk inddrages. Det kræver psykologfaglig ekspertise og kontinuitet.
Hvis Behandlingsteamet nedlægges, vil der efter min vurdering opstå et reelt behandlingsmæssigt tomrum. De eksisterende kommunale tilbud er ikke dimensioneret til denne grad af kompleksitet, og mange af de unge afvises i ungdomspsykiatrien med henvisning til behandling i primærregi. Netop denne funktion varetages i dag af Behandlingsteamet.
Privat behandling er sjældent en realistisk løsning. Unge under 18 år kan ikke frit henvises til psykolog via sygesikringen for angst og depression, og egenbetaling udgør en barriere for mange familier. Dertil kommer, at privat praksis typisk ikke tilbyder den systemiske og tværfaglige indsats, som disse sager kræver.
En nedlæggelse af Behandlingsteamet vil efter min vurdering øge risikoen for fragmenterede forløb, hyppige skift og utilstrækkelige indsatser, hvilket kan føre til bl.a. forværret mistrivsel, skolefravær og selvskadende adfærd hos de unge, det vedrører.
Det er samtidig værd at bemærke, at Aarhus Kommune allerede ligger lavere end andre større kommuner på det specialiserede børne- og ungeområde. I det lys forekommer det fagligt problematisk at reducere et tilbud målrettet de mest belastede unge.
Min samlede vurdering er, at en nedlæggelse af Behandlingsteamet vil svække behandlingsmulighederne for en særligt sårbar gruppe unge og øge risikoen for både menneskelige og langsigtede samfundsmæssige omkostninger. Jeg vil derfor anbefale, at forslaget genovervejes med afsæt i målgruppens dokumenterede behov for specialiseret og sammenhængende behandling.