Spring til hovedindhold

Høringssvar

Omstillingsplan og indfasning af beskæftigelsesreform på social- og beskæftigelsesområdet

CSB - Støtte-kontakttilbud i Center for Specialpædagogiske Børnetilbud

Min søn har været i stor mistrivsel, og på kanten af en anbringelse...... det er han ikke mere. Og det kan jeg bl.a. takke CSB - Støtte Kontaktpersonordningen for. Hans ordning ved CSB stoppede i forbindelse med at han sidste sommer startede på Exzentriq. Han er i trivsel nu. Han udvikles helt enormt af de rammer der er mulige indenfor STU.

Jeg oplever at der er alt for lidt fokus på, hvad tryghed, og den personlige kontakt kan. Alt det pædagogerne på CSB er er så ekstremt dygtige til. Hvis du ikke er tryg, så kan ingenting lykkes.......Skole, uddannelse, job, det sociale, relationer, sundhed.....ect...

Vi var heldige at vores søn fik ordningen inden den blev lavet om til kun at vare i en begrænset periode. At min søn havde en fast kontaktperson, at det var stabilt, det gjorde en verden til forskel. Der var tid til at bygge relationen op. Tid til at skabe tryghed, og med trygheden kom modet, og overskuddet, lysten og motivation for nye ting, andre ting ....hans verden åbnede sig stille og roligt op.

I mine mange år med en søn i massiv mistrivsel det det så tydeligt, hvordan stabile tryghedspersoner er en kæmpe mangel, både for de pressede forælder, og for vores børn/unge. Personer, der evner at skabe tillid og kontakt. Først når trygheden er på plads, kan udvikling, læring og alt andet ske.

At I overhovedet har overvejet at forringe ordningen gør mig både vred, frustreret og ekstremt ked af det. Jeg har virkelig stor respekt for det, de gør og kan. At det risikere at lukke er helt ubærligt.

Og ud fra et samfundsøkonomisk perspektiv, så er min søns trivsel helt parallel med min egen mulighed for selv at bidrage til kommunekassen. Jeg gennemgik i perioden 2019-2025 tre længere sygemeldinger grundet belastning.
Min søn trives nu, og jeg har, siden maj 2025 endelig fået plads og overskud til at varetage fuldtidsarbejde.
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Lisbeth Bidstrup Madsen

Indsendt

01/03/2026 13:30

Udtaler sig som

Privatperson

Sagsnummer

HS4429126

Informationer

Startdato

Svarfrist

Type
Beskæftigelse Indkaldelse af ideer og forslag
Område
Hele kommunen

Hørings-id

H1403

Kontakt

Jan Gehlert

Telefonnummer: 41 85 87 16