Omstillingsplan og indfasning af beskæftigelsesreform på social- og beskæftigelsesområdet
Gallo - her får kommunen værdi for pengene
Bevar de billige lavetærskelstilbud!
”Take care of the pence and the pounds will look after themselves” ( William Lowndes 1652-1724) finansminister, England.
Det ser ud som om de dyre tilbud, til de få, dræner kommunens kasser, mens der findes mange små billige tilbud som gør et fantastisk stykke arbejde og revolutionerer folks liv. De administrative medarbejdere i Magistratet for Sociale forhold og Beskæftigelse (MSB) har fundet frem til løsninger hvor de kan vifte små ”kan” tilbud væk. De vil tisse i bukserne for at få varmen på kort sigt, men kommer til at betale dyrt når det strømmer til med folk der får alvorlige problemer med ensomhed, fordi de mister deres tilhørsforhold, deres arbejde, deres mening med tilværelsen. Så bliver der mange, der får behov for de dyre indsatser. Eller bliver det Regionens problem, med hospitalsindlæggelser? Det er jo en anden kasse, ikke MSB’s problem.
Gallo Huset er en arbejdsplads for personer der alle sammen har egne erfaringer med psykiske sygdom, de fleste gennem tiden har oplevet indlæggelse, at blive afskåret fra almindelige studie og arbejdsliv, at opleve perioder med isolation og lav selvværd- at føle sig udenfor. Men i Gallo Huset, har man fået lov til at bruge de ressourcer man har, endelig at kunne bidrage til fællesskabet: at få ansvar, at blive regnet for noget, at få et netværk – med ligestillede (peers) med en arbejdsidentitet.
Hvor forestiller Byrådets medlemmerne sig at alle disse mennesker, både de som er ansat i fleksjob, som frivillig, i virksomhedspraktik, i job med løntilskud, skulle hen hvis Gallo Huset skulle lukkes? Vil byrådsmedlemmerne turde stille op hos de forskellige samarbejdende organisationer og spørge de berørte mennesker hvad de har tænkt sig fremover? Når de bliver udstødte? Nyt job? Mon dog. ”At høre til er vigtigt for vores mental sundhed” (sociolog Hans-Peter Y. Kvist, Vital Feb2026).
Alle Gallo aktiviteterne drives for imponerende beskedne beløb, men livskvalitet, forebyggelse og frivillig indsats er ikke nem at måle, i den kommunale regnemaskine. Men jeg er sikker på at kommunen vil kunne tælle forhøjede udgifter hvis alle disse lavtærskels- og lettilgængelige tilbud skal lukkes. Det er det forkerte sted at spare.
Download høringssvar som pdf