Høringssvar vedrørende omstillingsplanen i Aarhus Kommune:
Hermed høringssvar, fra ungerådgiver ved Aarhus Kommunes ungecenter, grundet undren til den fremlagte omstillingsplan på socialområdet. Dette svar udspringer af en faglig undren over den retning, der skitseres, for særligt ungeområdet. Høringssvaret ligger vægt på dokumenterede resultater, der allerede er opnået, ved en afdeling, som nu står til at skulle nedlægges.

Omstruktureringer af centre:
Som organisationen er opdelt aktuelt, har vi i Aarhus Kommune et Familiecenter (0-15 år), hvor der arbejdes ud fra Relationel Velfærd, et Ungecenter (15-29 år), hvor der arbejdes ud fra Tættere på den Unge og et Voksencenter (+29 år). I omstillingsplanen arbejdes der tilsyneladende med en struktur bestående af ét center for børn op til 18 år samt to centre efter det 18. år – henholdsvis handicap og psykiatri. I den sammenhæng rejser der sig et helt centralt spørgsmål: Hvor er der blevet af den gode overgang, fra barn til voksen, som man ønskede dengang Ungecentret blev sat i værk? Og endnu mere konkret, ift. dén stilling jeg sidder i, hvor bliver borgere med en autisme diagnose placeret?
Tilbage da man i kommunen valgte at arbejde ud fra at have et Ungecenter, var det bl.a. med fokus på den gode overgang fra sit 17. til sit 18. år, og hvordan man på bedste vis kunne sørge for at overgangen bliver så let som muligt. Denne overgang risikeres at blive tabt, når vi går ind i en omstilling, som i høj grad bliver præget at siloopdelte områder.
Ift. autisme-diagnose, da er den formelt en handicapdiagnose, men i praksis er der en høj grad af komorbiditet med psykiatriske diagnoser som angst, depression, OCD og ADHD. De unge bevæger sig på tværs af systemer, og deres problemstillinger kan ikke meningsfuldt opdeles i enten handicap eller psykiatri. En splittelse i hhv. handicap og psykiatri kan risikere at genindføre de grænsedrøftelser og sektorbrud, som man gennem mange år har arbejdet målrettet for at mindske.

Øget effektivisering og nedskæring på administrative opgaver:
Det fremgår samtidig, at der skal ske effektiviseringer og eventuelle administrative ændringer. Her savnes en tydelig redegørelse for, hvor den konkrete besparelse forventes at opstå.
Myndighedsarbejde er underlagt retssikkerhedslov, forvaltningslov, GDPR og omfattende dokumentationskrav. Administrativt arbejde er derfor ikke et tilvalg, men en forudsætning der er lovpligtig og sørger for borgernes retssikkerhed. En reduktion af administrative funktioner vil ikke fjerne opgaverne, men flytte dem. Risikoen er øget arbejdspres, flere fejl, flere fristoverskridelser og flere klagesager – med potentielle økonomiske og menneskelige konsekvenser til følge. Hvordan er disse risici indregnet?

Lavere serviceniveau:
Der er også beskrevet, at et lavere serviceniveau kan indgå i omstillingen. Det forekommer paradoksalt, når både forskning og praksiserfaring viser, at tættere kontakt, hyppigere opfølgning og tidlig indsats reducerer behovet for indgribende og dyre foranstaltninger.
Et lavere serviceniveau kan på kort sigt fremstå som en besparelse, men på længere sigt føre til øget brug af akutte løsninger og eksterne tilbud. Det er vanskeligt at se, hvordan dette samlet set skaber økonomisk bæredygtighed.
Det fremgår bl.a. at man i jobcenterregi vil kigge i retningen af, at der blot skal afholdes én årlig samtale med de borgere, som står udenfor arbejdsmarkedet. Hvordan skal dette kunne bidrage til, at de kommer tilbage i arbejde?

Lukning af tilbud:
Hvis enkelte tilbud og indsatser lukkes, opstår spørgsmålet: Hvor skal støttebehovet så dækkes? Erfaringen viser, at når interne tilbud reduceres, øges brugen af eksterne kommunale tilbud, regionstilbud og private leverandører. Disse er gennemgående dyrere.
Som flere af Aarhus Kommunes borgere giver udtryk for, så vil det være et tab af flere borgere, bl.a. de med autisme som anvender SORAS’ aktivitetstilbud. At en kommune der går så meget op i fællesskab og medborgerne, vil nedlægge flere af disse typer tilbud, kan være svært at forstå sammenhængen i.
Læs her om nogle af de tilbud, som står til at miste tilskud: https://stiften.dk/politik/fra-gallo-huset-til-kofoeds-skole-13-organisationer-er-i-farezonen-for-at-miste-tilskud

Erfaring fra TPU Autisme:
Særligt i TPU Autisme (Tættere På de Unge) ses en investeringsbaseret tilgang, der netop arbejder med hyppigere kontakt, kontinuitet og forebyggelse. Over en toårig periode er antallet af unge i afdelingen steget med 249. På trods af denne stigning af unge, som behøver støtte, er den gennemsnitlige indsatsudgift pr. ung kun steget minimalt – og væsentligt mindre end inflation og generelle prisstigninger ellers tilsiger. Det betyder, at flere unge håndteres inden for næsten samme økonomiske ramme pr. indsats.
Samtidig ses konkrete resultater: 41 overskredne frister ud af 679 aktiviteter, færre klagesager og stabil drift med reduceret sygefravær. Endnu mere markant er udviklingen i brugen af eksterne tilbud. I 2023 var 101 unge i eksternt tilbud svarende til 85,2 mio. kr. I 2025 er tallet reduceret til 80 unge svarende til 73,76 mio. kr. Der ses således en betydelig reduktion i brugen af dyre eksterne løsninger – netop på et område, hvor det samlede merforbrug ellers er højt.
Alene i 2025 er det lykkedes: at nedbringe antallet af unge i eksterne §107-tilbud, forkorte varigheden i §107 gennem bedre flow, afklare flere unge til egen bolig eller relevant længerevarende tilbud, øge brugen af forebyggende og fleksible indsatser samt reducere skolevægring. Vi har på trods af prisstigning, på op imod 12-15 procent på eksterne botilbud, reduceret omkostningerne på det ellers forventede regnskab. Så det langsigtede bud er at det vil blive dyrere ved at tage TPU væk. Derfor er dette ikke blot faglig succes – det er økonomisk ansvarlighed, og noget som vores byråd burde glædes over.
Så hvordan denne tilgang, ikke prioriteres, når det kunne give endnu bedre resultater for fremtiden, undrer meget. Hvis en investeringsmodel dokumenterbart reducerer indgribende foranstaltninger og samtidig holder udgiftsudviklingen nede trods stigende målgruppe – hvorfor er det da denne struktur, der indgår i overvejelser om omstilling?
Fra artikel af Danske Kommuner kan man læse yderligere ind i fordelene ved at arbejde ud fra tilgangen: https://danskekommuner.dk/artikler/nyheder/2025/februar/27/flere-medarbejdere-og-bedre-tilbud-har-sparet-aarhus-millioner-paa-det-specialiserede-socialomraade

Fusion af myndighedsområder og det helhedsorienterede valg?
Der lægges desuden op til en mulig fusion af metodiske tilgange. For unge, særligt unge med autisme, kan uensartede -mødeformer, -dokumentationspraksisser og -faglige forståelser skabe uforudsigelighed og frustration. Hvis målet er mindre kompleksitet og større sammenhæng, hvordan sikres det da, at en sammensmeltning ikke producerer det modsatte?
At der til interne møder, med oplysninger om bagvedliggende årsager til omstillingsplanen, bl.a. er at flere forældre har italesat forvirring over systemet og dens tilgang, hvorfor så kigge i retningen af noget, som kan resultere i endnu større forvirring – og dertil frustration?
Det fremgår, fra driftschefen, at der ved udarbejdelsen af de tre nye områder (børn, +18 handicap og +18 psykiatri) ikke vil være én faglig tilgang, som vil blive den herskende men at det bliver op til den valgte forvaltningschef og centercheferne, at finde frem til konkret hvordan, hvilket fokus og hvilken tanke der skal arbejdes ud fra. Men, hvordan sikrer vi, at der i den forbindelse bliver skabt et helhedsorienteret perspektiv, på kommunen – OG hvordan kommer det til at se ud, ift. Relationel Velfærd. Én arbejdsmetode, som særligt har vist sig, ikke at virke.
Jeg vil ikke gå yderligere ind i konsekvenserne der har været, ved at arbejde ud fra Relationel Velfærd, da jeg ikke kan udtale mig om et område, som jeg ikke har arbejdet under – men, én ting jeg kan sige er, at hver sag vi ved Ungecentret har modtaget de sidste par år, KUN viser sig, at få en bedre relation mellem familie og kommune, må være et tegn på, at noget ikke fungerer. Fra interne møder fremgår det også tydeligt, at vi i høj grad anbringer unge, kort tid efter de ar overgået til Ungecentret, da Familiecentret ikke har haft samme fokus på støtte.
Fra artikler af DinAvis kan man læse yderligere om Relationel Velfærd:
- https://dinavis.dk/samfund/ECE19009253/centerchef-paastod-at-ingen-familier-oplevede-fejl-stig-thomsen-fortaeller-en-helt-anden-historie/
- https://dinavis.dk/debat/ECE19031132/naar-et-familiecenter-i-aarhus-mister-59-medarbejdere-paa-et-aar-og-sygefravaeret-stiger-saa-er-det-et-nationalt-ansvar/
- https://dinavis.dk/debat/ECE19023305/hvad-skal-borgere-og-medarbejdere-stille-op-med-at-direktoeren-er-ked-af-at-hoere/
- https://dinavis.dk/samfund/ECE18961899/klara-skulle-tage-sig-af-saarbare-familier-men-arbejdspladsen-blev-et-mareridt-boern-og-foraeldre-betalte-prisen/

Er høringsmulighed blot pseudo?
Afslutningsvis må det nævnes, at der blandt medarbejdere opleves en bekymring for, om de overordnede beslutninger allerede er truffet, og at høringen primært har formel karakter.
Dette høringssvar udspringer ikke af modstand mod forandring. Omstilling kan være nødvendig i et økonomisk presset område. Men når en praksis allerede dokumenterer både faglig og økonomisk effekt, kalder det på en grundig og gennemsigtig redegørelse for, hvorfor en ny struktur forventes at være mere bæredygtig end den eksisterende.