Gallo Huset bliver fejlbeskrevet, og derved dømt på et forkert grundlag i omstillingsplanen og indfasningen af beskæftigelsesreformen.
Gallo Huset er ikke en informationscafé, som rådgiver. Gallo Huset er et enormt vigtigt arbejdsfællesskab for socialt udsatte, psykisk sårbare, førtidspensionister, fleksjobbere og frivillige. Der er over 20 ansatte i Gallo Huset alene, som har faste rutiner, strukturer, faste opgaver og faste kolleger i et trygt arbejdsmiljø. Hvis alt dette bliver revet væk fra alle de her mennesker, som mister hele deres fundament - Hvad vil der så ske?

Jeg stiftede bekendtskab med Gallo Huset i en meget svær tid i mit liv. Jeg var lige blevet diagnosticeret med PTSD efter at have afsluttet min læreruddannelse. Jeg følte mig forkert og alene, og kunne ikke varetage et job på ordinære vilkår. Jeg begyndte at føle at der intet håb var for en fremtid hvor jeg kunne leve et liv som alle andre med job og muligheden for at forsørge mig selv.
Det startede med at jeg læste, at Gallo Huset havde brug for frivillige, og da jeg kontaktede dem efter at have manglet struktur og mening i min hverdag, blev jeg modtaget med åbne arme.

Fordi jeg var i et ressourceforløb i kommunen, gik jeg i dialog med dem. Jeg udtrykte, at jeg havde brug for noget struktur i hverdagen og komme i gang med noget meningsfuldt. Jeg spurgte flere gange om arbejdsprøvning. Men kommunen vurderede, at jeg havde det for dårligt, og skulle tage den med ro derhjemme, og ville ikke sætte noget i gang. Derhjemme følte jeg mig isoleret, uduelig og fik dårligere og dårligere selvværd og selvtillid.

I et år var jeg frivillig hos Gallo Huset, hvor jeg lærte at være barista i Gallo Husets café, sammen med andre frivillige og folk i arbejdsprøvning eller ansatte i skånejob. Jeg blev mødt af de sødeste mennesker, som mødte mig som jeg var – uden at jeg skulle tale mig selv op, maskere eller lade som om jeg havde det fantastisk. Jeg blev diagnosticeret med autisme og ADHD, og også det kendte mange af mine kollegaer til, og jeg kunne spejle mig i dem uden at være bange for at være anderledes. Det fællesskab jeg oplever i Gallo Huset, kan ikke beskrives i et høringssvar.
Jeg fik ressourcer og støtte af folkene i Gallo Huset til at kontakte sagsbehandlere, og det førte til, at jeg endelig kunne få lov til at komme i arbejdsprøvning i Gallo Huset.
Mine arbejdsopgaver bestod af at være barista i caféen, ude med kaffevognen, og at arbejde med planlægning og facilitering med offentlige foredrag i samarbejde med fagpersoner, som f.eks. psykologer og læger.

Jeg fik i den grad udvidet mine horisonter og udviklet mine kompetencer, især i forbindelse med kontakt til fagpersoner/privatpersoner med egenfortællinger, og afvikling af events/foredrag.
Udover det genopdagede jeg mine egne evner, kompetencer og min selvtillid, som jeg havde mistet under mit lange sygdomsforløb. Min oplevelse i jobcentrene var, at jeg blev umyndiggjort og der blev virkelig lagt vægt på hvad jeg ikke kunne. Hos Gallo Huset blev der lagt vægt på, hvad jeg kunne og hvad jeg også kunne lære. Jeg fik løbende mere og mere ansvar, jeg blev mødt med tillid og opbakning.
I slutningen af min arbejdsprøvning fik jeg bevilget fleksjob.

Det er nu et år siden, og i dag er jeg godt i gang med at tage peer-uddannelsen, og har udsigt til en 2-årig projektstilling i regionen indenfor specialområde autisme. Mine erfaringer fra Gallo Huset har været uvurderlige i dette forløb, og jeg er overbevist om, at jeg ikke havde stået samme sted med udsigt til job om få måneder, hvis jeg ikke var blevet grebet af Gallo, da jeg havde det allerværst.

Uden Gallo Husets støtte og indsats er jeg bange for, at jeg var endt i et hul, som jeg ikke var kommet op fra igen. Jeg kunne være endt et sted, hvor jeg i stedet for at være i gang med en uddannelse og have udsigt til et meningsfyldt job, var blevet endnu mere deprimeret, og endt med at koste kommunen mange penge.
Nu står jeg stærkt, med fornyet selvtillid og er endda et sted hvor jeg kan bruge min tidligere læreruddannelse i mit fremtidige pædagogiske job som peermedarbejder – samtidig med at jeg har fået relevant erfaring med socialt arbejde hos Gallo Huset.
Jeg fik genopdaget troen på mig selv, mine evner og mit værd efter mit forløb i Gallo Huset. Jeg fandt en tryg vej tilbage på arbejdsmarkedet – en vej, der gav mening for mig.
Det var ikke sket, hvis de ikke havde været der. Jeg kunne ikke have fundet en tilfældig informationscafé og fået samme støtte. Jeg kunne ikke have fundet det kollegiale fællesskab og den indsats andre steder. Gallo Huset er et unikt arbejdsfællesskab, og en uundværlig beskæftigelsesrettet indsats i Aarhus Kommune.

Uden Gallo Huset vil der være en masse mennesker, som ikke møder det samme arbejdsfællesskab, den samme støtte, de samme muligheder for ansættelse i et trygt og aftabuiserende miljø. Uden den støtte og det fællesskab, er jeg bange for at de vil ende alene derhjemme uden mulighed for at finde vej til et bedre sted, hvor de kan støtte sig selv.

Derfor nærer jeg ingen tvivl om, at Aarhus Kommune kommer til at miste en masse penge, hvis I sparer Gallo Huset væk.