Spring til hovedindhold

Høringssvar

Omstillingsplan og indfasning af beskæftigelsesreform på social- og beskæftigelsesområdet

Fundamentet - besparelse giver ingen mening

Ved kommunalvalget sidste år var der bred opbakning til at styrke indsatsen for sårbare unge, og her blev Fundamentet fremhævet som et godt eksempel. Nu blot få måneder efter valget lægges der op til at sparer Fundamentets tilskud væk.

Fundamentets målgruppe er sårbare unge, som kæmper med diagnoser og sociale udfordringer. På Fundamentet mødes de af mennesker og et miljø, som støtter dem.

Som eksempel kan nævnes HF Fundamentet, som er en speciel tilrettelagt HF uddannelse, hvor de unge støttes med fx mentorsamtaler, så de får de bedste betingelser for at kunne gennemføre uddannelsen.

Jeg har selv oplevet, hvilken forskel det gør for et sårbart ungt menneske at gå på HF Fundamentet. For blot 6 måneder siden var der tvivl om, hvorvidt en HF uddannelse overhovedet var en mulighed. Med støtte fra en fantastisk mentor på Fundamentet og et uddannelsesforløb, som giver den nødvendige støtte, ser vi en realistisk fremtid med uddannelse og senere et arbejde. Der ud over oplever vi et ungt menneske, som med en voksende selvtillid favner livet på en helt anden måde.

Fundamentet er med andre ord med til at undgå langvarig offentlig forsørgelse, og skaber desuden et ungt menneske, som kan bidrage til vores samfund i fremtiden.

Økonomisk betyder det besparelser ikke bare her og nu (med SU i stedet for kontanthjælp), men også år efter år. På det menneskelig plan er Fundamentets indsats uvurderlig!

At sløjfe støtten til Fundamentet er med andre ord en utrolig kortsigtet løsning og giver absolut ingen mening.
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Helle Nielsen

Indsendt

02/03/2026 23:27

Udtaler sig som

Privatperson

Sagsnummer

HS8501618

Informationer

Startdato

Svarfrist

Type
Beskæftigelse Indkaldelse af ideer og forslag
Område
Hele kommunen

Hørings-id

H1403

Kontakt

Jan Gehlert

Telefonnummer: 41 85 87 16