Jeg var i behandling i psykiatrien i over 6 år og jeg begyndte først at få det bedre da jeg startet på kaffehjørnet. Indenfor to år kunne jeg meget mere end jeg kunne før, min angst blev bedre, mit funktions niveau blev bedre bare for at nævne nogen få forbedringer jeg mærket. Jeg var i en patientgruppe i psykiatrien hvor der var ikke tænkte jeg vil kunne arbejde eller tage en uddannelse på fuldtid eller kom op på et næsten "normalt" funktions niveau, men nu går jeg på 4 semester psykologi og tager uddannelsen på fuldtid. At jeg kan det er på grund af at jeg var på kaffehjørnet. Det hjælp mig da psykiatrien ikke kunne og alle jeg kender som er gået der har fået meget ud af det. Kaffehjørnet giver sårbar personer mulighed for at øve sig i at arbejde sammen tid med at der er forståelse og støtte for den sårbarhed man kommer med, som et almindeligt arbejdsplads ikke vil kunne. Det gøre et fremtidig arbejdsliv mere forudsigelig og gøre at flere kan så komme ud og arbejde. Hvis i lukker kaffehjørnet dømmer i mange til at sidde fast i systemet som ikke behøvet.