Omstillingsplan og indfasning af beskæftigelsesreform på social- og beskæftigelsesområdet
Omstillingsplanen
Før Omstillingsplanen blev sendt ud, skrev jeg en mail til Socialrådmanden og bad han passe på de mest sårbare borgere.
Denne mail blev også et læserbrev i Stiften og Rådmandens svarmail til mig blev også et debatindlæg, i dette svar skrev Rådmanden at han ville fokusere på at fjerne skøre regler!
Er køkkener på Bostederne, som skaber trivsel og gode måltider en skør regel?
Eller er det et kæmpe svigt af svage borgere, som nu risikere en forringet sundhed og trivsel?
Er ansættelse af Fagliguddannet personale en skør regel?
Eller er det ikke mere rådmandens forslag om ansættelse af uuddannet personale ala SOSUelever og pædagogstuderende der er helt skørt?
At nedsætte antallet af feriedage for borgere på bosteder fra fem ÅRLIGE feriedage til kun to, finder jeg helt skørt og tarveligt.
Det er som om al glæde og trivsel skal afskaffes for vores borgere på Bostederne, i forvejen er det ikke det fedeste liv for mange af borgerne, da der allerede nu, mangler hænder og tid og muligheder for oplevelser, trivsel og glæde.
Mange børn og voksne med autisme er afhængig af at få støtte til at udføre de daglige opgaver i et hjem, rengøring, madlavning, indkøb samt udflugter ud af hjemmet. Med dette sparekatalog der er udsendt nu afskæres de fra denne hjælp.
Forestil dig at det var dig der havde brug for hjælp til at leve et almindeligt dagligt liv!
Det der foreslås i Omstillingskataloget, vil betyde ekstrem øgede udgifter i årene fremover, borgere der ikke tilbydes den rette hjælp bliver mere handicappede og vil have brug for meget mere hjælp fremover.
Den tåbelige budgetspændetrøje som Folketinget har lagt ned over kommunerne skal væk nu?
Det er nemlig en meget skør regel !
Marianne Banner.
Kaserneboulevarden 35 8000 Århus.
50438361, marianne_banner@yahoo.dk
Download høringssvar som pdf