Jeg skriver som elev på Dalgasskolen

For mig og mange andre psykisk sårbare er Dalgasskolen ikke bare et undervisningstilbud. Det er en livline.

Skolen giver struktur i hverdagen, et trygt fællesskab og et kreativt miljø, hvor man kan udvikle sig uden konstant at blive konfronteret med sine begrænsninger. Det er et sted, hvor man kan være social i et tempo, man kan holde til, og hvor man kan “slå hovedet fra” gennem kreativt arbejde. Det har en enorm betydning for den mentale sundhed.

Det er første gang, jeg har gået et sted med et højt kreativt niveau, hvor jeg samtidig føler mig forstået. Dalgasskolen har givet mig håb, tro på egne evner og en oplevelse af at kunne bidrage med noget.

Hvis skolen lukkes, vil det ikke blot betyde, at vi skal finde et andet sted at gå. Mange af os vil miste den struktur og det fællesskab, som holder os stabile. For psykisk sårbare mennesker kan den slags brud have alvorlige konsekvenser: øget isolation, forværring af symptomer og i sidste ende større behov for støtte andre steder i systemet.

Det er vigtigt at forstå, at Dalgasskolen fungerer forebyggende. Den skaber trivsel, stabilitet og udvikling for mennesker, som ellers risikerer at falde helt ud af fællesskabet.

Jeg håber derfor, at I vil tage den menneskelige konsekvens alvorligt, før I træffer en beslutning. For os handler det ikke kun om en skole det handler om livskvalitet og fremtid.