Omstillingsplan og indfasning af beskæftigelsesreform på social- og beskæftigelsesområdet
Gallo Huset bør bestå
Som tidligere århusianer er det trist at se, at Aarhus Kommune står i en situation, hvor der skal sparres massivt på det sociale område. Det er forståeligt, at der må ske svære prioriteringer.
Som en del af sparrekataloget fremgår, at Gallo Huset må lukke. Det er ærgerligt og uforståeligt, idet Gallo Huset løser en enorm vigtig opgave for udsatte borgere i Aarhus, og har gjort det i mange år.
Aarhus Kommune er i gang med en vigtig omstilling af velfærden, hvor borgerne skal være mindre afhængige af kommunen, og hvor civilsamfundet skal spille en større opgave. Det giver rigtig god mening, men en de facto lukning af Gallo Huset trækker i den forkerte retning og strider imod bl.a. ambitionerne og prioriteringerne i Aarhus Kompasset. Besparelserne bør i stedet findes internt i kommunen (mindre system), og så bør man understøtte det vigtige arbejde, der sker i civilsamfundet, hvor mange ildsjæle hver dag gør en stor forskel for mennesker i udsatte situationer (mere borger).
Download høringssvar som pdf