Omstillingsplan og indfasning af beskæftigelsesreform på social- og beskæftigelsesområdet
Vedr. nedskæringer på handicapområdet og lukning af køkkener på bosteder i Århus kommune.
Jeg skriver for at udtrykke min dybe bekymring over de varslede nedskæringer på handicapområdet samt beslutninger om at lukke køkkenerne på bosteder i Århus kommune
For mange borger med handicap er bostedet deres hjem - ikke blot en institution. Hverdags rutiner som madlavning og fællesspisning er en vigtig del af både livskvalitet, selvstændighed og socialt fællesskab.
Når køkkener lukkes, mister beboerne ikke blot muligheder for at deltage i madlavningen, men også værdifuld træning i dagligdags færdigheder og oplevelsen af medbestemmelse i eget liv.
Nedskæringer på handicapområdet rammer nogen af kommunens mest sårbare borger. Det giver bekymring for forringet støtte, mindre nærhed fra personalet og øget utryghed i hverdagen.
På længere sigt kan det føre til mistrivsel og øgede udgifter andre steder i systemet.
Jeg vil derfor kraftigt opfordre Aarhus Kommune til at genoverveje beslutningen om lukning af køkkenerne og sikre at besparelser ikke sker på bekostning af borgernes livskvalitet, selvbestemmelse og værdighed.
Med venlig hilsen
Tanja Esmann Bertelsen.
Download høringssvar som pdf