Spring til hovedindhold

Høringssvar

Omstillingsplan og indfasning af beskæftigelsesreform på social- og beskæftigelsesområdet

Fast bruger af Foreningen Fundamentet

Førtidspensionister og kontanthjælpsmodtager har ofte svære udfordringer mentalt eller fysisk, så derfor er der brug for steder som Fundamentet hvor det er gratis at komme, og hvor man kan få hjælp og fællesskab i gode rammer. Der kan kun være et begrænset antal tilmeldte brugere på Fundamentet og lignende foreninger, og jeg måtte vente et år i kø før jeg blev meldt ind på Fundamentet. Derfor mener jeg at det er uhensigtsmæssigt at skære ned på disse foreninger, og dermed gøre dem endnu mere svært tilgængelige. Min oplevelse af Fundamentet: Jeg har mentale udfordringer nærmere bestemt OCD, depression og angst, men det hjælper hver gang jeg møder på Fundamentet, hvor der er fællesskab for unge mennesker med lignende udfordringer. Alle brugere af fundamentet har en mentor som de kan booke en samtale med, når de har brug for det, og der afholdes mindst en samtale om måneden. Der er gode rammer på Fundamentet med hold-aktiviteter med vejrtrækningsøvelser, yoga, akupunktur, brætspil, kunst og kreativitet, eftermiddage med bål m.fl. - behandlerne som står for yoga, akupunktur, klangmeditation og healingsmassage arbejder frivilligt på Fundamentet en gang om ugen.
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Jonas Teilmann Larsen

Indsendt

04/03/2026 13:44

Udtaler sig som

Privatperson

Sagsnummer

HS7625244

Informationer

Startdato

Svarfrist

Type
Beskæftigelse Indkaldelse af ideer og forslag
Område
Hele kommunen

Hørings-id

H1403

Kontakt

Jan Gehlert

Telefonnummer: 41 85 87 16