Som pårørende til hørehandicappet forældre, bror og svigerinde i Aarhus Kommune, er det smertefuldt at vide, at man påtænker at skære tilskuddet væk til dem til deres sociale samlingssted ved Aarhus Døveforening.

I forvejen er der igennem mange år blevet skåret mere og mere i deres mulighed for støtte og andet i forhold til, hvad der ellers har været til dem igennem tiden.

I forvejen er deres livsvilkår anderledes og forringet ift. muligheder og for dem er Døveforeningen en livskvalitet, som er uundværlig - fællesskab og at socialisere sig kan man ikke måle op i økonomi. Den ekstra vigtige "familie" med foreningslivet, som døveforeningen er, er så vigtig en faktor i deres hverdag, for at ensomheden ikke skal blive endnu større og destruktiv for dem.

Vi andre kan gå til sport i foreningslivet - det kan de også - men det vil aldrig være det samme, som et samlingssted, hvor de kan spejle sig i andre mennesker, som dem selv. På arbejdsmarkedet er de "udenfor", når der kommunikeres og snakkes på tværs, for de kan ikke høre, hvad der foregår. I foreningslivet forsøger de at etablere socialisering, fællesskab, bevægelse og livskvalitet, men de er altid hægtet af, for de kan ikke høre alt hvad der foregår omkring dem. De bliver altid "glemt", uden at det er den intention, hørende omkring dem har. Men det er virkeligheden.

Og nu vil man så skære økonomisk støtte fra til deres vigtigste samlingspunkt i fritiden - døveforeningen.

Jeg håber inderligt, at I som pårørende vil overveje dette nøje.