Spring til hovedindhold

Høringssvar

Omstillingsplan og indfasning af beskæftigelsesreform på social- og beskæftigelsesområdet

Nedskæringer på dagtilbud i Hjortshøj

Aarhus Kommune har et botilbud og dagtilbud for mennesker med særlige behov i Hjortshøj. Begge dele er integreret i et levende lokalsamfund - Andelssamfundet i Hjortshøj - og det er blevet til i kraft af en aktiv henvendelse fra borgere med et ønske om at bidrage til inklusion af sårbare borgere som del af eksisterende byggeri. Inklusionsprojektet er organiseret i en almennyttig fond VIMBY, som driver dagtilbuddet i bygninger og på en grund, som er købt af kommunen til formålet. Midlerne til dette køb kom fra mange års indsamlingsaktiviteter koordineret gennem foreningen Landsbyliv i Hjortshøj. Bygningerne og grunden blev placeret i en almennyttig fond - sammen med lånet vi måtte optage for at kunne betale den sidste del af prisen på den kommunale grund. Her blev dæleme ikke givet ved dørene fra kommunens side - som om det var en smule suspekt at etablere en almennyttig fond for inklusion af sårbare borgere.

Frem for at investere i denne form for aktiv medskabelse, har kommunens indstilling hele tiden været at alting skulle foregå på markedsvilkår, hvilket betyder at alle de tusinder af frivillige timer, som lokalsamfundet lægger i at inkludere alle typer af sårbare borgere, bliver usynlige i kommunens regneark. Til gengæld betyder kommunens manglende investering som partner også at de frivillige arbejder under konstant pres for at få økonomien i de almennyttige tilbud og initiativer til at hænge sammen.

Denne usynlighed får desværre også markant gennemslag, når kommunen gennemfører top-down regulering, besparelser og administration uden forståelse for den forebyggende indsats, der leveres af de mange frivillige, som skaber et lokalsamfund med mindre ensomhed og isolation og meningsløshed - alle faktorer, som belaster de steder i kommunen, hvor sammenhængskraften måske ikke er så stor.

Det efterlader os i Hjortshøj med en oplevelse af kronisk frustration over en kommune, som ikke er klædt på til at samarbejde med sine borgere, men kun kan løse problemer gennem rigid politisk topstyring.

Den foreslåede beskæring er ikke dramatisk, men det skal ses i lyset af en meget lidt imponerende investering fra kommunens side i et samarbejde, hvor man får så utroligt meget forærende.
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Rasmus Ejrnæs

Indsendt

05/03/2026 18:53

Udtaler sig som

Forening, organisation eller bestyrelse

Organisation

Landsbyliv i Hjortshøj

Sagsnummer

HS0296110

Informationer

Startdato

Svarfrist

Type
Beskæftigelse Indkaldelse af ideer og forslag
Område
Hele kommunen

Hørings-id

H1403

Kontakt

Jan Gehlert

Telefonnummer: 41 85 87 16