Dette høringssvar vedrører de planlagte besparelser, som indebærer bortfald af driftstilskuddet til Aarhus Døveforening, der i dag driver et aktivitets- og samværstilbud for tegnsprogstalende døve, hørehæmmede og døvblinde borgere i Aarhus Kommune.

1. Tilbuddets formål, lovgrundlag og kommunale målsætninger
Aarhus Døveforening driver tilbuddet i henhold til servicelovens § 79 i samarbejde med Aarhus Kommune. Tilbuddet har et aktiverende og forebyggende sigte og understøtter kommunens målsætninger om netværk, medborgerskab, personlig udvikling, og forebyggelse af ensomhed, social isolation og funktionstab.

For tegnsprogstalende døve, hørehæmmede og døvblinde borgere udgør sproglig tilgængelighed en grundlæggende forudsætning for deltagelse i fællesskaber. Målgruppen har derfor begrænset mulighed for at benytte almene fritids- og foreningstilbud på lige vilkår, hvorfor der er behov for målrettede og specialiserede tilbud. Døve borgere har mulighed for tegnsprogstolkning af de almene tilbud op til 7 timer årligt (timebank). Det er således ikke en realistisk løsning at benytte eksisterende almene tilbud.

2. Målgruppe og dokumenteret aktivitet
Afrapporteringen for 2024 dokumenterer et stabilt og højt aktivitetsniveau med bred målgruppedækning, herunder:

• Ældre døve borgere med risiko for ensomhed og funktionstab
• Psykisk sårbare døve, der ikke deltager i foreningens i almindelighed
• Arbejdsløse døve borgere
• Etniske døve som dobbelt minoritetsgruppe, hvor lokalerne stilles til rådighed til undervisning.
• Familier og unge tegnsprogstalende

I 2024 er der gennemført 52 planlagte arrangementer med en samlet deltagelse på over 1.200. Herudover løbende faste aktiviteter 107 gange om året med kontinuerligt fremmøde. Der har således været brug af lokalerne over 3 gange om ugen. Aktiviteterne understøttes af en betydelig og voksende frivilligindsats.

Senior Aakanden, hvor en stor del af vores medlemmer deltager i dagtimerne. Flere af deltagerne kan ikke deltage i aftenarrangementerne grundet svækket syn, balanceproblemer og manglende mulighed for tryg transport.

Projekt Spisevenner, som er en del af samarbejdsaften, hvor udsatte, sårbare og ensomme tegnsprogstalende borgere kan deltage i madlavning og fællesspisning. Dette projekt foregår udelukkende i dagtimerne og kræver et velfungerende køkken.

Lokalet benyttes herudover af andre foreninger f.eks. sportsforening for målgruppen, Døvblevne klub og andre uden fast lokale efter aftale. Døveforeningen er åben for også at huse f.eks. Høreforeningen. Der vil i den forbindelse udarbejdes fondsansøgning til installation ag teleslynge.


3. Tilgængelighed og ligebehandling
Ifølge gældende principper om tilgængelighed og ligebehandling skal kommunale indsatser tilrettelægges, så borgere med handicap har reel og lige adgang til deltagelse i samfundslivet. For foreningens medlemmer indebærer dette adgang til fællesskaber, hvor kommunikation foregår på tegnsprog.

Et bortfald af driftstilskuddet vil derfor medføre, at en gruppe borgere reelt mister adgang til et centralt socialt og forebyggende tilbud, uden at der foreligger fuldt tilgængelige alternative tilbud.

Dette rejser spørgsmål om, hvorvidt ligebehandlings- og tilgængelighedshensyn fortsat kan varetages tilstrækkeligt.

4. Beskrivelse af aktiviteter og målgruppens behov
Driftstilskuddet, der bygger på samarbejdsaftalen med Aarhus Kommune, indeholder mere og andet end leje af lokale, banko og socialt samvær over en kop kaffe.
Tilskuddet dækker:

Udgifter til husleje, indretning af lokalerne er foretaget med støtte fra fonde, således de lever op til medlemmernes behov.

Tilbuddet Spisevenner, hvor udsatte borgere indenfor foreningens målgruppe, afhentes af frivillige og tilbereder dagens måltid i fællesskab. Deltagelse forudsætter ikke medlemskab af foreningen, men tilbuddet varetages af frivillige i Aarhus Døveforening. Der er behov for egnet lokale i dagtimerne med adgang til stort køkken

Adgang til specialiseret støtte, I samarbejde med relevante aktører understøttes medlemmernes behov. F.eks. tilstedeværelse af døvekonsulent fra Center for Døve i forbindelse med seniorklubbens arrangementer, således tilgang til specialiseret støtte reelt er en mulighed.

Aktiviteter der understøtter og udvikler medborgerskab, selvstændighed og underbygger funktionsniveau, f.eks., paneldebat i forbindelse med kommunalvalget, med forudgående workshop om politik, kommunikation med politikere og øget bevidsthed om egne behov. Paneldebatten var en stor succes med deltagelse af 7 politikere.

Undervisning i dansk tegnsprog til dobbeltminoriteter. Udgiften til underviser betales særskilt af kommunen, men foreningens lokaler benyttes, så deltagelse i de øvrige tilbud på længere sigt er mulig.

Projekt døve børn med Cochlear Implant, der ikke benytter tegnsprog. Projektet udføres i samarbejde med Danske Døves Landsforbund og har til formål at forebygge massiv mistrivsel for denne gruppe børn og sikre muligheden for i fremtiden at gennemføre en videregående uddannelse med tegnsprogstolk. Projektet har en varighed på 3 år og er finansieret af fonde. Ingen anden kommune i Danmark har et lignende tilbud.

Se vedlagte projektbeskrivelse

5. Særlige krav og behov for døve
Med udgangspunkt i Bygningsreglementet (BR18) beskrives nedenfor medlemmernes behov i forhold til lokale:

Bygningsreglementet stiller krav om:
• niveaufri adgang
• tilgængelige toiletter
• sikker flugtvej
• forsvarlige lys- og akustikforhold

For døve er især lys, akustik og rumudformning centrale, selv om disse ikke altid er detaljeret reguleret specifikt for døve i lovteksten.

A. Visuel tilgængelighed er helt centralt
Lokaler til døve skal understøtte visuel kommunikation:

• God og jævn belysning
o Ingen modlys eller kraftige skygger
o Ingen flimrende lys (fx ældre lysstofrør)
• Synslinjer
o Deltagere skal kunne se hinandens hænder, ansigt og mimik
o Søjler, mørke hjørner og smalle rum er uhensigtsmæssige
• Indretning
o Runde eller halvcirkelformede siddepladser
o Undgå lange, smalle lokaler

Dårlig belysning eller uhensigtsmæssig rumform gør kommunikation på tegnsprog reelt umuligt.

B. Akustik er også relevant for døve
Selv døve påvirkes af akustik, fordi:

• vibrationer og uro forstyrrer koncentration
• mange døve bruger høreapparater eller CI

Krav til lokale:
• Lydbeklædning i lofter og evt. vægge
• Begrænset baggrundsstøj (ventilation, køkken, gangarealer, trafik)
• Mulighed for at lukke døre og adskille rum

C. Visuelle alarmer og sikkerhed
Et egnet lokale skal have:

• Visuelle brand- og alarmvarsler (blinklys)
• Klar visuel skiltning
• Flugtveje, der kan forstås uden lyd
• Hjertestarter med piktogrammer i skærmen, så elementerne ved brug illustreres og ikke siges af maskinen. Foreningen har gennem TrygFonden fået hjertestarter samt kursus i brug til 24 frivillige. Udgiften til fortsat vedligehold afholdes af foreningen.

Et neutralt forsamlingslokale uden tilpasning opfylder ikke disse behov.

D. Kommunal forpligtelse og praksis
Når en kommune enten driver et tilbud selv eller finansierer et tilbud (fx via servicelovens §79)
har kommunen ansvar for tilbuddet er reelt tilgængeligt, at lokalerne er egnede til målgruppen og at der ikke sker indirekte diskrimination ved at henvise døve til uegnede rammer.

At erstatte et specialiseret døvetilbud med et almindeligt lokale uden tilpasning vil derfor ofte være i strid med tilgængelighedsprincippet og handicapkonventionen.

6. FN’s handicapkonvention
Danmark har ratificeret FN’s konvention om rettigheder for personer med handicap, som forpligter offentlige myndigheder til at sikre:

• Lige muligheder for deltagelse i samfundslivet
• Adgang til sociale fællesskaber uden diskrimination
• Respekt for sproglig og kulturel identitet, herunder tegnsprog

Konventionen lægger vægt på, at der ikke alene skal være formel adgang til tilbud, men reel og tilgængelig adgang. Nedlæggelse af et velfungerende, målgruppetilpasset tilbud for tegnsprogstalende borgere vurderes at være i modstrid med konventionens intentioner om inklusion og fuld deltagelse.

Det vurderes, at målgruppen kun i begrænset omfang vil kunne kompenseres gennem eksisterende almene tilbud.
6. Samlet vurdering og opfordring
På baggrund af lovgrundlag, dokumenteret aktivitet, tilgængelighedshensyn og Danmarks internationale forpligtelser vurderes det, at et bortfald af driftstilskuddet til Aarhus Døveforening vil få væsentlige negative konsekvenser for en afgrænset og sårbar målgruppe.

Et bortfald af driftstilskuddet vurderes at medføre:
• Øget risiko for ensomhed og social isolation blandt døve borgere
• Forringede muligheder for forebyggende indsatser vedrørende mental trivsel
• Øget pres på øvrige kommunale sociale og sundhedsmæssige indsatser
• Svækkelse af en velfungerende samarbejdsstruktur mellem civilsamfund og kommune
• Forringelse af funktionsniveau

Det anbefales derfor, at beslutningen genovervejes, og at driftstilskuddet fastholdes, alternativt at der indledes dialog om løsninger, der sikrer tilbuddets fortsatte drift i overensstemmelse med servicelovens § 79, tilgængelighedsprincipper og FN’s handicapkonvention.

Bestyrelsen vil gerne understrege at selv små driftstilskud kan have stor samfundsmæssig effekt.

Vedhæftet:
Høringssvar som pdf fil
Bekymringsbrev Danske Døves landsforbund
Projektbeskrivelse Inklusion af døve børn med cochlear omplant og deres hørende forældre
.