Spring til hovedindhold

Høringssvar

Omstillingsplan og indfasning af beskæftigelsesreform på social- og beskæftigelsesområdet

Rør ikke ved maden på bostederne

Som mor og værge til en multihandicappet datter på et bosted i Aarhus Kommune, er jeg stærkt bekymret og forundret over kommunens forslag om at afvikle køkkenerne på bostederne. Dette forslag var i spil i december måned, hvor den daværende rådmand trak det tilbage efter store protester, og da hun indså, at man ikke havde undersøgt konsekvenserne til bunds.
Det at have et køkken og en køkkenmedarbejder på et bosted, er med til at gøre det til et hjem samtidig med, at der er meget socialt i at komme på besøg i køkkenet og hilse på. Køkkendamen er jo en del af huset, som beboerne er glade for.
Alle ved, at duften af mad skaber glæde og lyst til at spise. Mange af disse borgere har problemer med overvægt, underernæring og andre helbredsmæssige udfordringer. Derfor er det helt essentielt, at der er en køkkendame, som kan tilpasse maden de enkeltes behov.
Det at samles om et godt og veltilberedt måltid mad, og få det man kan spise, så man bliver mæt, kender vi alle til, og det bør være en menneskeret i dagens Danmark. Men har tidligere for år tilbage forsøgt denne besparelse på plejehjemmene, men dette indså man ikke var godt for de ældre, da mange ikke ville spise den præfabrikerede mad, så man gik tilbage til at genetablere køkkenerne. Det samme gør sig gældende for vores handicappede og sårbare borgere, det vil være så livsforringende og have store konsekvenser på alle områder.
Ifølge Sundhedsstyrelsen anbefales det, at alle får frisklavet og varieret veltilberedt mad. Det bør også gælde for beboerne på bostederne.
At den præfabrikerede mad ovenikøbet vil blive op til kr. 1.700 dyrere om måneden, er helt urimeligt, da borgerne ikke har mange penge tilbage af deres pension, efter at de faste udgifter er betalt. Det er meget dyrt at bo på bosted i Aarhus Kommune.
Dertil kommer, at personalet på bostederne ikke har ressourcer og tid til at forberede maden. Denne tid vil gå fra beboerne, hvilket også er urimeligt. Og der er jo ingen personaler, der har taget dette job, for nu også at skal bruge tid på at stå og forberede mad. Denne tid vil de jo meget hellere bruge på beboerne, især da der jo også er begrænsede ressourcer at gøre godt med.
Så jeg vil stærkt appellere til, at kommunen fjerner den varslede besparelse om at lukke køkkenerne, idet alt andet vil være urimeligt og få langtrækkende konsekvenser.
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Pia Nørgaard

Indsendt

06/03/2026 09:45

Udtaler sig som

Privatperson

Sagsnummer

HS7682526

Informationer

Startdato

Svarfrist

Type
Beskæftigelse Indkaldelse af ideer og forslag
Område
Hele kommunen

Hørings-id

H1403

Kontakt

Jan Gehlert

Telefonnummer: 41 85 87 16