Aarhus Kommune gør det igen. Ny spareøvelse på nogle af vores kommunes mest udsatte medborgere, dygtige personale og livsnødvendige faciliteter.
Det må være sund fornuft, at hvis kommunen ønsker at styrke psykisk sundhed, inklusion og forebyggelse, er det afgørende at bevare de steder, hvor dette allerede fungerer og sker i praksis.
Gallo Kaffebar er hverken blot et opholds- eller oplysningssted. Det er en social arbejdsplads, et fællesskab og en stabil livsramme for mennesker, der ellers har få eller ingen andre muligheder.
Endnu en exceløvelse smadrer lige ind i fremtiden for rigtige mennesker i vores alle sammens by. Hvis I ikke kan finde pengene et andet sted, for eksempelvis på noget af alt det skrækkelige byggeri, så sætter I igen materiel før mennesker. Det var ikke den social kontrakt vi underskrev, og det skal vores kære byråd snart få øjnene op for.
På den baggrund opfordres der hermed til, at driftstilskuddet til vigtige initiativer som eksempelvis Gallo Huset – Kaffebar fastholdes.