Høringssvar fra LEV Aarhus vedr. 2.6 – Fokuseret indsats på området for pleje og praktisk hjælp (§83)
Indsendt af: Jan Borum, bestyrelsesmedlem på vegne af Lev Aarhus
Lev Aarhus takker for muligheden for at afgive høringssvar. Vi ønsker at udtrykke væsentlige bekymringer vedrørende både det faglige og juridiske grundlag for de foreslåede omstillinger.
1. Risiko for kollektiv servicereduktion
Forslaget beskriver, at man ved at gennemgå sagerne på ny og med særlig focus på de over 30 – årige, der modtager pleje og praktisk hjælp efter §83 og bostøtte efter §85 kan reducere udgifterne til pleje og praktisk hjælp efter §83 med varigt 2, 7 millioner kroner årligt. Denne massive årlige besparelse kan kun lade sig gøre, hvis man omkonverterer SL §83, pleje og praktisk hjælp til social pædagogisk støtte efter SL §85, Omfanget af denne omkonvertering vil betyde en reduktion af det socialpædagogiske personale, der varetager bostøttearbejdet med 7 – 8 pædagoger årligt, når de i stedet skal varetage plejen og den praktiske hjælp. Plejen og praktisk hjælp efter §83 er både bad, tilsyn om natten, hjælp til af- og påklædning og meget andet.
Forslaget udgør, efter Lev Aarhus vurdering. en ulovlig kollektiv servicereduktion efter Serviceloven og Retssikkerhedsloven
2. Kan man omkonvertere §83 pleje og praktisk hjælp til socialpædagogisk støtte efter §85?
Aarhus kommune har ved tidligere sparerunder, senest i 2024, forsøgt sig med at omkonvertere §83 støtte til socialpådagogisk støtte efter §85. Denne afgørelse blev indklaget for ankestyrelsens tilsyn med kommunernes drift for brud på servicelovens bestemmelser om pleje og praktisk hjælp og adskillelsen fra den socialpædagogiske støtte.
Ankestyrelsens tilsyn meddelte i et brev af 24. juni 2025 Aarhus Kommune, at Aarhus Kommune handler i strid med lovgivningen ved at yde støtte via reglen om socialpædagogisk støtte til opgaver, som reelt har karakter af praktiske hjælpeopgaver.
Ankestyrelsen lægger også vægt på , at kommunen ikke ses at have begrundet bevillingen af støtten i opgavernes karakter. Det fremgår af den samlede afgørelse, at Aarhus Kommune har handlet åbenbart ulovlig ved sin konvertering af §83 pleje og praktisk hjælp til socialpådagogisk støtte efter §85 i sagen fra 2024.
Når dette er tilfældet, antager Lev Aarhus, at ovenstående omkonvertering også er åbenbart ulovlig, hvorfor Lev, Aarhus efter en eventuel vedtagelse vil indbringe beslutningen for ankestyrelsens tilsyn med kommunernes drift.
3. FN Handicapkonventionen, kapitel 19 og menneskerettighedskonventionen kapitel 8
Forslaget er udtryk for en politisk prioritering, hvor den økonomiske styring vægtes højst frem for det menneske, der mærker konsekvenserne af de politiske beslutninger, der træffes. Den enkelte borger med handicap, har angiveligt ikke længere mulighed for at søge den relevante støtte til pleje og praktisk hjælp der, hvor alle andre borgere kan søge – i magistraten for Sundhed og omsorg. Den enkelte borger med handicap må se sin bevilgede pleje og omsorg konverteret til mindre Socialpædagogisk støtte efter §85.
Forslaget rejser derfor principielle spørgsmål om lighed for loven, når man ikke selv vælger, hvor man vil henvende sig, om handicaprettigheder, når man ikke har de samme muligheder som andre borgere for at få den relevante støtte og om velfærdssystemets ansvar, når politikkerne lader de svageste betale for de manglende ressourcer i Aarhus Kommune.
Det er derfor ikke kun en administrativ omlægning, der er tale om. Det er en værdipolitisk beslutning om, hvilke type velfærd Aarhus Kommune vil tilbyde sine borgere med handicap.
4. Afslutnings kommentarer
Forslaget om at konvertere hjemmehjælp efter § 83 til socialpædagogisk støtte efter § 85 er ikke blot en teknisk omlægning, men en politisk prioritering af, hvordan velfærdsressourcer anvendes.
Forslaget rejser principielle spørgsmål om lighed og rettigheder for borgere med psykisk og fysisk handicap. Hvis adgangen til hjemmehjælp reelt begrænses for denne gruppe, udfordrer det intentionerne i FN's Handicapkonvention artikel 19 om selvstændigt liv og inklusion samt hensynet til privatliv og hjem efter Den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel 8.
Det afgørende politiske valg bør derfor være, at den foreslåede besparelse på 2,7 millioner kroner ikke kan gennemføres uden at svække afgørende rettigheder og livskvalitet for en i forvejen sårbar borgergruppe, det specialiserede voksenområde.
Jan Borum
Lev Aarhus