Spring til hovedindhold

Høringssvar

Omstillingsplan og indfasning af beskæftigelsesreform på social- og beskæftigelsesområdet

Gallo skolen.

Jeg har været elev/kursist på Gallo skolen nu på 4 år. Keramik er mit hjertebarn.
Det er et rum, hvor skuldrene sænker sig, når man træder ind af døren. Et nødvendigt fristed fra verden for en god stund. Her er der ro blandt ligestillede. Det vil sige, at vi ikke taler om vore udfordringer. Men vi mærker hinanden, og tager os af hinanden på en subtil måde. Vi ved, hvordan det er at have det svært psykisk.
Gallo skolen har en helt speciel includerende ånd, der smitter af på alle. Det er der brug for i denne skøre verden. Det er små hold på max 6, der tilbydes. Fordi vi har brug for få andre at forholde os til. Stedet er en livsnerve for os. Det er vigtigt som psykisk sårbar.
Der findes andre muligheder for keramikhold i Aarhus midtby. Som Godsbanen og Værkstedet i Østergade. Men der er mange mennesker at forholde sig til. Det kan være/er svært for nogle.
Jeg kan læse, at Gallo skolen har et budget på 2,4 mill. Og I vil skære os for 719.000 kr.
I foreslår øget brugerbetaling på den konto.
Det er da så "fint". Men glemmer I ikke, at det er mest pensionister, der går til kreative aktiviteter på skolen? Pensionister har det i forvejen svært økonomisk. Ellers ville vi nok ikke være en del af dem, der får fødevare checken.
For mig vil det betyde en øgning på 80 % i egenbetaling. Hvilken "inflationsrate"
Sidste år, da Gallo Gartneriet havde 35 års jubilæum. Da var Anders Winnerskjold inviteret, og holdt en tale. Det, jeg husker mest. Det er, at han lovede, at Gallo Gartneriet også vil være her om 35 år. Vi blev rolige.
Ved I egentlig, hvad Gallo skolen er i sin inderste kerne.....Jeg er i tvivl om det.
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Else Marie Mariendal

Indsendt

07/03/2026 08:49

Udtaler sig som

Privatperson

Sagsnummer

HS6780408

Informationer

Startdato

Svarfrist

Type
Beskæftigelse Indkaldelse af ideer og forslag
Område
Hele kommunen

Hørings-id

H1403

Kontakt

Jan Gehlert

Telefonnummer: 41 85 87 16