Omstillingsplan og indfasning af beskæftigelsesreform på social- og beskæftigelsesområdet
Evt. besparelse på tilskud til De Splitteegale
Jeg skriver, fordi jeg kan forstå, at I overvejer at fjerne tilskuddet til “De Splittergale”. Det ville jeg finde både splittergalt -i ordets negativeste forstand- og direkte uforsvarligt, af mange grunde: Jeg bor i Kbh., men lærte “De Splitteegale” at kende for ca. 10 år siden, da en af mine nære venner er medlem. Jeg har set dem optræde flere gange, og mærket deres helt unikke varme og charme og energi, som samler, rører, underholder og spreder glæde, inspiration, tro og håb i en grad og på en måde, som ikke minder om noget andet, jeg har mødt. Det er så tiltrængt, befriende og opløftende, at se et fællesskab, som får alle medlemmer til at skinne, vokse og samarbejde ligeværdigt, hvadenten man er en af de “diagnose-ramte” eller ikke. Som psykisk sårbar tror jeg, det meget tiltrængt, at ikke alle tilbud er under “Socialpsykiatrien”. Men fx som “De Splittergale” vender tingene på hovedet og også hylder den positive side af “galskab”, fremfor altid blot at sygeliggøre det. -For hvis der var lidt højere til loftet og man også kunne give plads til at det er ok at være lidt skør, ville færre måske blive “psykisk syge”…af stress/angst over at falde udenfor normalen? Det er bevist, at sammenhold, mening og kreativitet er helende, og “De Splitttergale” er noget at det smukkeste og stærkteste eksempel, jeg har set på alle disse værdier udlevet i praksis. Jeg boede selv i Aarhus som ung i sen-80’erne, da Aarhus var kendt som Danmarks ledende musikby. Som tv-programmet “Miraklet i Aarhus” beskriver, voksede hele dette kreative, musikalske miljø ud af, at kommunen godt kunne se, at der var skoler og kreative “undergrunds-miljøer”, som fik mennesker og kunstneriske ideer til at spire, og lod dem derfor være, selvom de måske endnu ikke gav overskud på kontoen. Men det kom de jo i den grad til. Og ikke mindst: mennesker blev glade og fik forløst deres potentiale og fundet på en masse geniale udtryk, som kom både dem selv og hele Danmark til gode -og desuden har givet Aarhus et image som en superfed by, der tør stole på og kan se værdien i at lade mennesker og alternative udtryk blomstre, og at det kan hele og sprede ringe i vandet af positiv energi. Jeg mener, at hvis man vil være så iskold at fjerne tilskuddet til et 35 år gammelt, etableret, velfungerende og unikt fællesskab som “De Splitergale (som også er kendte og beundrede her i Kbh.), og istedet fortsætte stilen med at hælde milliarder i grimme bygninger ved havnen og et dyrt stadion, så er der ikke meget image som en “fed by” med mod, menneskelighed, kreativitet, tilbage. Derudover tror jeg også, at en fratagelse af tilskudet til “De Splittergale” (og for mig at se: helt geniale) også bliver langt dyrere på den lange bane, fordi menneskers trivsel og tryghed i den grad bliver truet. Det koster -både menneskeligt, på bundlinjen og på Aarhus’ gamle image som et sted med næstekærlighed og gode værdier. Kom igen -det må I simpelthen kunne gøre bedre! 😊
Download høringssvar som pdf