Kofoed skole rummer mennesker udenfor arbejdsmarkedet – for kortere eller længere tid. Der kommer mennesker i alle aldre, som har mistet deres tilknytning til arbejdsmarkedet af mange forskellige årsager, de er ramt af fysiske eller psykiske funktionsnedsættelser, de fleste- hvis ikke alle – har formentlig mistet troen på dem selv, på at de har en plads i samfundet, en plads blandt andre mennesker og endda mistet troen på at de er noget værd.
Mennesker uden for arbejdsmarkedet har i den offentlige debat, blandt politikere og meningsdannere ikke meget værdi, de bliver omtalt som en udgift, en byrde, nassere, dovne og hvad der ellers er fantasi til at kalde mennesker, der ikke kan bidrage til samfundet med skattekroner.
De mennesker har følelser og tanker ligesom alle andre, og jeg har endnu til gode, at tale med et menneske udenfor arbejdsmarkedet, der ikke ville bytte deres dårlige helbred for et godt helbred, og knokle en vis del ud af bukserne, for at kunne bidrage og være som de selv har været tidligere, eller som de ser andre gør, og som de forstår giver status/værdi. (Jeg har i kraft af mit arbejde talt med hundredvis af mennesker udenfor arbejdsmarkedet.)
Mennesket er et flokdyr og har brug for at være en del af en flok, at nogen ser der som dem de er, at nogen venter dem, at nogen bliver glade for at se dem igen, når de har været væk. Mennesket har brug for at kunne byde ind med sig selv til fællesskabet og bidrage med dét, det nu kan, stort som småt.
På Kofoed Skole ser de eleverne som de mennesker de er, møder dem, dér hvor de er og hjælper dem med at vokse dér fra.
Der er tålmodighed og forståelse for den enkeltes udfordringer, men også øjne for individets kvaliteter og muligheder. Det giver mulighed for at få selvtillid og selvværd, troen på at kunne noget, at have noget at byde ind med i et fællesskab.
På Kofoed skole bliver eleverne mødt af pædagoger og ligesindede, af forståelse og omsorg, men får også nænsomme skub i en mulig retning.
Der er noget at stå op til, at komme ud ad døren for, nogen der forventer, at man kommer og glædes over det – også efter fravær. Der er mennesker der venter på én, nogle at snakke med over frokosten, at mødes med og udveksle drømme, håb og ideer, danne relationer. Vigtige elementer i et godt og meningsfuldt liv, og som kan være svært, nok nærmest umuligt uden Kofoed Skole.
Kofoed skole ser individets kvaliteter og bygger på disse i stedet for at fokusere på begrænsningerne og forsøge, at fixe dem. Det giver den enkelte håb og tro på, at der måske over tid er en plads til dem i livet, i samfundet og måske endda på arbejdsmarkedet.
Min frygt er, at Aarhus Kommunes påtænkte kraftige nedskæring (endnu engang) af Kofoed Skoles tilskud, vil sende sårbare mennesker ned i dyb afmagt, frustration og magtesløshed. De har ingen steder at vende sig hen uden Kofoed Skole, og uanset om man har fysiske eller psykiske diagnoser, så vil det formentlig sende disse brugere af Kofoed Skole og lignende tilbud ”hjem på sofaen”, og deraf følgende forværring af deres tilstand. Det vil ud over de store menneskelige omkostninger forøge udgifterne på vores i forvejen trængte sundhedsvæsen, og måske endda resultere i flere selvmord.
Det er ikke værdigt, at landets næststørste by overlagt flytter deres udgifter over på sundhedsvæsnet, for at spare på Aarhus Kommunes kasse. Det er dybt umoralsk og kortsigtet og har store menneskelige omkostninger for de svageste i Kommunen og deres skattebetalende familier.
Det er min opfattelse, at det er helt overlagt at Aarhus byråd i årevis har sparet på dette område, samtidig med at der er tilført masser af skattekroner til andre magistrater. Nedlæg magistraterne (og den deraf følgende udgiftsbyrde til pyramider af ledere og mellemledere), hvis I vil spare penge og fordel pengene, dér hvor der er brug for dem og ikke på, at de mest velnærede i kommunen kan få varme sæder at sidde på i et stort flot stadium, imens de ser en fodboldkamp, når de svageste samtidig ikke har nogen steder at være overhovedet i deres hele liv.
Da der skulle findes ekstra penge til stadion, tog det ikke mange dage før et beløb på størrelse med dét, der skal spares nu kunne findes. Prøv at være lige så kreative nu, denne spareøvelse her handler ikke om at kunne, men om at ville.