Som samfund befinder vi os helt overordnet i en skærpet beredskabssituation, hvor sammenhængskraften på tværs af sårbarheder, sociale og faglige grupperinger med mere er et centralt element i forhold til smidige og trygge løsninger af større samfundskritiske hændelser. Anbefalingerne fra Styrelsen for Samfundssikkerhed om beredskabsplanlægning for sårbare borgere kan ikke stå alene, men skal dels, suppleres dels, samtænkes med de ressourcer, der er forudsætningen for den øvrige beredskabsplanlægning. Det betyder at både nuværende og fremadrettede støttesystemer for de mest udsatte og sårbare borgere iblandt os i alle landets 98 kommuner kræver tilsvarende robustgørelse, og dermed kan være medvirkende til at sikre mere empowerment og stabil samfundsdrift blandt og for os alle – også i forhold til større krise hændelser.
Forslagene i høringsmaterialet underminerer enhver form for sammenhængskraft fremadrettet.
Vi må stille en meget, meget skarp kritik til høringsmaterialets omfang og den kvalitative forskel, der er i og mellem høringsbilagene ”Omstillingsplan for socialområdet” og ”Katalog med beskæftigelsesreformens konsekvenser”.
Høringsmaterialets omfang, sprogbrug såvel som den grafiske formidling gør det meget, meget vanskeligt for en lang række udsatte og sårbare borgere overhovedet at kunne deltage i den demokratiske proces, fordi høringsmaterialet ganske enkelt stritter i alt for mange retninger og end ikke har en læsevejledning, der som minimum formidler, hvad der i grunden menes med rubrikken ”Kan-opgave (ja/nej)”.
I ”Omstillingsplan for socialområdet” er der kun sporadisk beskrevet forskningsmæssig evidens for tidlige/individuelt passende og forbyggende indsatser – det samme gør sig gældende for risikovurderinger for de omfattede sårbare målgrupper og tilsvarende i forhold til påvirkninger for medarbejdernes arbejdsmiljø. Der skrives ganske vist i høringsmaterialet, at forslagene er fremkommet gennem en bred og inddragende proces, men også på dette felt er der kun tale om uhyre få kvalitative data. Der er ellers udelukkende beskrevet potentiale for kortsigtede eller varige økonomiske gevinster og mestendels gjort brug af kvantitative data i forhold til antal brugere af et givent tilbud/indsats som baggrund for en foreslået lukning og/eller reduktion i tilskud.
Der er også forslag i ”Omstillingsplan for socialområdet” der f.eks. drejer sig om at hjemtage en indsats til Unge, Job og Uddannelse (dvs. punkt 3.12) så man derved får samlet indsatsen aldersmæssigt for de 15 til 29 årige, men forslaget beskriver dog overhovedet ikke hvorledes Aarhus Kommune kunne tænkes at organisere indsatsen, hvis det vedtages at lave den foreslåede ny organisering af Sociale Forhold og Beskæftigelse (dvs. punkt 1.2 – som vi dog kun tilnærmelsesvist kan blive klogere på, hvis vi læser høringsmaterialet under den særskilte høring). Vil indsatsen helt ophøre? Vil indsatsen kunne samtænkes med andre indsatser – og i givet fald for hvilken aldersgruppe? Vil indsatsen skulle splittes op mellem flere forvaltningschefer og myndighedsområder – i givet fald hvilke og vil indsatsen fortsat kunne samtænkes med andre indsatser? I forhold til forslagene 2.1 + 2.3 + 2.4 + 4.9 er der også tale om indsatstyper med aldersmæssige spænd fra 15 til 29 år, hvor der igen intet er nævnt i høringsmaterialet i forhold til hvordan forslagene muligvis placeres under nye forvaltningschefer og nye myndighedsområder. Der er heller ingen som helst beskrivelser af risikovurderinger i forhold til mulig synergi effekt med øget pres på en række øvrige sundheds-, myndigheds- og beredskabsområder – endsige gjort forsøg på at få skabt overblik og sammenhæng til og med Psykiatriplanens 10 eksplicitte målsætninger.
”Omstillingsplan for socialområdet” virker derfor som et crazy patchworktæppe af copy paste forslag fra interne notater, procesreferater og enkelte gennemarbejdede forslag, der på ingen måde er sammenhængende eller gennemskuelig.
Det omvendte gør sig gældende for bilaget ”Katalog med beskæftigelsesreformens konsekvenser”, hvor der kontinuerligt beskrives forskningsmæssig evidens og gøres brug af letforståelig gradueret sprogbrug i forhold til hvilke målgrupper der jævnfør risikovurdering, vil få brug for særlig opmærksomhed. Bilaget virker til at være gennemarbejdet, sammenhængende og tiltænkt Social- og Beskæftigelsesudvalgets medlemmer til en temadrøftelse på et udvalgsmøde.
Vi må på det kraftigste kritisere at det ikke nævnes i høringsmaterialet at Ankestyrelsen har rejst tilsynssag mod Aarhus Kommune for brugen af ulovlige ventelister bl.a. i forhold til bostøtte (SORAS) hvortil borgerne visiteres efter Servicelovens §85 tillige med manglende overholdelse af forsyningspligten for borgere visiterede til botilbud . Tilsynssagen er igangværende. Det fremgår endvidere ikke af høringsmaterialet at Ankestyrelsens tilsyn vil kunne sanktionere Aarhus Kommune økonomisk bl.a. for ulovlig brug af ventelister. I høringsmaterialet kan vi ikke se at Aarhus Kommune har en gennemgående og veldefineret plan, hverken for hvordan man vil undgå brugen af de ulovlige ventelister, endsige hvordan man vil undgå at Ankestyrelsen rejser yderligere tilsynssager overfor Aarhus Kommune fremadrettet.
Vi må også på det kraftigste kritisere at det kun delvist nævnes i høringsmaterialet at Aarhus Kommune indenfor det seneste år har fået flere påbud fra Arbejdstilsynet for de forhold medarbejderne arbejder under på tværs af myndigheds- og udførerområderne. Der er tale om Familiecenteret og flere botilbud på tværs af målgruppen af borgere med behov for højt specialiseret pædagogisk støtte i tilgængelige og understøttende arkitektoniske rammer. Arbejdstilsynets krav til Familiecenteret er endnu ikke imødekommet i tilstrækkelig grad og det seneste påbud til botilbud blev givet d.23. januar 2026. I høringsmaterialet kan vi i forhold til dette, heller ikke se at Aarhus Kommune har en gennemgående og veldefineret plan for hvordan man dels, vil imødekomme Arbejdstilsynets påbud dels, sikre at antallet af disse påbud fremadrettet vil blive færre, hvis den nuværende organisering af MSB med tre aldersmæssige snitflader opretholdes. Vi kan slet ikke se, at der i høringsmaterialet er noteret noget som helst i forhold til sikring af arbejdsmiljøet for medarbejdere på botilbud. En del af Arbejdstilsynets påbud til Familiecenteret drejer sig desuden om at det har været utilstrækkeligt uddannede medarbejdere, der har truffet myndighedsafgørelser. Heri ligger implicit at der også kan være yderligere tilsynssager på vej fra Ankestyrelsen.
På vegne af Autismeforeningen, Kreds Østjylland
Nauja Fleischer
Bestyrelsesmedlem Autismeforeningen, Kreds Østjylland
Repræsentant i DH Aarhus for Autismeforeningen, Kreds Østjylland
