Min datter havde sin første dag på Dalgasskolen sidst i februar i år.

For fem år siden blev hun uventet ramt af alvorlig psykisk sygdom, og som familie har vi flere gange frygtet at miste hende. I dag står hun et andet sted – ikke fordi sygdommen er forsvundet, men fordi hun gennem kommunens Unge, Job & Uddannelse har fået adgang til et tilbud, der matcher hendes behov. Allerede efter få dage har hun fået et realistisk og langsigtet perspektiv på uddannelse, struktur og tro på fremtiden.

Min datter er blot én ud af ca. 280 elever på Dalgasskolen. Hver af disse unge har komplekse udfordringer og pårørende, som også bliver direkte berørt. En lukning eller markant reduktion af tilbuddet vil derfor få betydelige konsekvenser for et stort antal familier – ikke kun enkelte borgere.

For unge med svær psykisk sårbarhed er Dalgasskolen ikke et supplerende, men et nødvendigt tilbud. Det kan være forskellen mellem udvikling og stagnation, mellem uddannelse og langvarig forsørgelse, mellem stabilitet og gentagne kriser med risiko for indlæggelser.

Det er vigtigt at understrege, at de menneskelige konsekvenser også har en betydelig økonomisk dimension. Hvis 280 unge mister et tilbud, der hjælper dem tilbage i uddannelse og på sigt arbejdsmarkedet, risikerer kommunen markant større udgifter i form af specialiserede indsatser, sundhedsvæsenets behandlinger, tabt arbejdsevne og øget varig forsørgelse. Besparelsen kan dermed vise sig at være kortsigtet og i sidste ende langt dyrere.

De pårørende påvirkes også væsentligt. At være forælder til et psykisk sårbart ungt menneske medfører ofte udmattelse, sygdom og reduceret arbejdsevne – forhold der ligeledes kan måles i både menneskelige og økonomiske konsekvenser.
På denne baggrund vil jeg stærkt opfordre til, at Dalgasskolens nuværende tilbud opretholdes. Det er ikke blot en udgift i budgettet, men en investering i 280 unges fremtid, deres trivsel og deres mulighed for at blive selvhjulpne borgere på sigt.