Som psykomotorisk terapeut og deltager på Gallo-skolen siden 2019 beskriver jeg her, hvordan kreative fællesskaber styrker mestring, livskvalitet og funktionsevne og hvorfor sådanne forebyggende tilbud også er en investering for samfundet.

Mit navn er Julia Refsgaard. Jeg er 43 år og uddannet psykomotorisk terapeut. Jeg bor sammen med min kæreste på et nedlagt landbrug lidt uden for Aarhus.

Jeg lever med kroniske smerter, fibromyalgi, tilbagevendende stress, angst og depression og har senest gennemgået et kræftforløb.

Jeg har benyttet mig af Gallo-skolen siden 2019 efter en stærk opfordring fra en veninde. Jeg skriver derfor både som bruger og som fagperson med erfaring i at støtte mennesker med psykisk sårbarhed.

Gallo-skolen har stor betydning for min hverdag og min trivsel. Jeg går på malehold med højst syv deltagere, og det lave kravsniveau gør, at jeg kan være til stede, også på dage hvor min energi og mine ressourcer er begrænsede. Det handler ikke om præstation, men om struktur, fællesskab og mestring.

Fællesskabet betyder konkret meget. Jeg kan huske dage, hvor jeg ikke selv kunne komme ud ad døren. En medkursist, som bor tæt på mig, hentede mig, fordi hun vidste, at det ville gøre mig godt at deltage.

Vi bidrager også på mikroplan.
Når vi støtter hinanden, deler erfaringer og holder fast i meningsfulde aktiviteter, skaber vi ikke kun trivsel for os selv. Vi bevarer vores funktionsevne, kan deltage i samfundet og reducerer behovet for større indsatser. Forebyggende og fællesskabsbaserede tilbud er derfor investeringer frem for udgifter.

Som psykomotorisk terapeut ved jeg, at kreative processer, mestring og fællesskab har stor betydning for både psykisk trivsel og fysisk regulering. Forskning inden for kreativitet og velvære, blandt andet beskrevet i Craft Psychology af den danske psykolog Lene Tanggaard, viser at aktiviteter, hvor kropslige, sociale og kreative elementer mødes i trygge rammer, har dokumenterede positive effekter. Dette bekræfter det, vi oplever på holdene: at deltagelse i stabile fællesskaber virker forebyggende og styrker mestringsevnen.

Jeg har forståelse for, at kommunen står i en vanskelig økonomisk situation og må foretage prioriteringer. Samtidig håber jeg, at værdien af forebyggende fællesskaber som Gallo-skolen vil indgå i disse overvejelser. For mennesker i sårbare livssituationer kan sådanne steder have afgørende betydning for både livskvalitet, stabilitet og mulighed for fortsat deltagelse i samfundet.

For mig personligt har Gallo-skolen haft meget stor betydning for min livskvalitet. Det er et af de steder i mit liv, hvor jeg har oplevet størst støtte til at bevare struktur, håb og mestring, også i perioder hvor sygdom og smerter fylder meget.

Jeg håber derfor, at mit vidnesbyrd kan være en venlig påmindelse om værdien af steder som Gallo-skolen. For mig har det været et sted, der har gjort det muligt at bevare livskvalitet, håb og mestring og jeg håber, at betydningen af sådanne tilbud vil indgå i de overvejelser, der træffes fremadrettet.

Kærligst
Julia Refsgaard