Omstillingsplan og indfasning af beskæftigelsesreform på social- og beskæftigelsesområdet
Dalgasskolen. Lilleskole for voksne med psykisk sårbarhed
Jeg er ekstremt bekymret over Aarhus Kommunes spareplaner for Dalgasskolen!
Som forælder til en elev på skolen ved jeg hvor stor værdi der ligger i at eleverne har et fast holdepunkt og struktur, der får hverdagen til at hænge sammen. De har et sted at gå hen hvor de kan dyrke deres interesser, få dækket sociale behov og møde ligestillede at udveksle erfaringer med. Mit datter har gået der i de seneste år, og det har betydet ALT for hendes hverdag.
Det vil blive et voldsomt tab af livskvalitet for eleverne hvis skolen lukker. Hvor skal eleverne ellers gå hen, andre væresteder bliver jo også nedlagt? De almindelige fritidsundervisningstilbud er for dyre for elevernes små indtægter. Så kan de sidde i ensomhed hjemme og udvikle depressioner og livsstilssygdomme.
En nedlæggelse eller reduktion af Dalgasskolen er yderst kortsigtet. Den ret beskedne besparelse vil hurtigt blive efterfulgt af massive ekstraudgifter til problemer som selvskade, forværring af symptomer, psykiske sammenbrud, indlæggelser og hjemløshed. Noget som vil give et stort ekstra træk på vores sundhedssystem og vores resterende sociale tilbud.
Jeg henstiller derfor på det kraftigste at Dalgasskolen bevares i dens nuværende form. Samtidigt undrer jeg mig over at kommunen kan blive ved med at finde penge til et stadionprojekt hvor økonomien er løbet løbsk. Er det virkeligt 280 af vores svageste borgere som skal betale for det?
Download høringssvar som pdf