Spring til hovedindhold

Høringssvar

Omstillingsplan og indfasning af beskæftigelsesreform på social- og beskæftigelsesområdet

Foreningen Fundamentet

Fundamentet er et fantastisk sted og har været et nærmest livsnødvendigt element i mit liv. Da jeg først blev tilkoblet Fundamentet havde jeg været svært deprimeret i mange år, med hyppig kontakt til psyk, inklusiv flere måneders indlæggelse, men Fundamentet skaffede mig den hjælp der skabte forandring og forbedring i mit liv. Jeg har ikke haft behov for psykiatrien siden. De gav mig et fællesskab, en hverdag med ligesindede og hjælp fra frivillige terapeuter som har gjort en gigantisk forskel i mit liv.
Samtidig har jeg set hvordan så mange andre på stedet har oplevet lignende forandringer og det er fantastisk at have fulgt, velvidende at det nok aldrig var sket uden Funda.

De ansatte er søde, hjertevarme og altid lyttende og stedet lykkes med altid at finde et nyt, dejligt og varmt menneske hver gang et medlem af personalet er skiftet.

Uden Fundamentet var jeg utvivlsomt endt et mørkt sted, uden håb for fremtiden og uden for arbejdsmarkedet. Jeg er nu et meget bedre sted, både arbejdsmæssigt men især med mig selv og mine håb for fremtiden. Jeg er ikke i tvivl om Fundamentets betydning for den forandring.

Alt i alt er Fundamentet et vigtigt sted som har gjort en uvurderlig forskel for mit liv og fremtid. Jeg kan se samme effekt for mange andre tilknyttede jeg har lært at kende, hvis skæbne også er tydeligt forandret pga. fundamentet.
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Mathias Julsgaard

Indsendt

09/03/2026 13:45

Udtaler sig som

Privatperson

Sagsnummer

HS3996387

Informationer

Startdato

Svarfrist

Type
Beskæftigelse Indkaldelse af ideer og forslag
Område
Hele kommunen

Hørings-id

H1403

Kontakt

Jan Gehlert

Telefonnummer: 41 85 87 16