Høringssvar vedr. De Splittergale
Jeg ønsker at udtrykke min klare støtte til De Splittergale og understrege deres betydning for Aarhus. Jeg underviser til daglig sygeplejerskestuderende i Region Midt, og jeg ved, at De Splittergale også tidligere har optrådt i og været en VIA som omdrejningspunkt for kultur og sundhed. Borgmesteren sagde for nylig, at De Splittergale er “en del af Aarhus’ sociale og kulturelle hjerte” – og det er præcist sådan, jeg selv oplever dem.
For mig har De Splittergale betydet glæde, nærvær og en stærk følelse af ligeværd. De formår at skabe et åbent rum, hvor alle mennesker – uanset diagnoser, sårbarheder eller baggrund – bliver mødt med respekt og humor. De viser i praksis, hvad et rummeligt fællesskab kan være.
Jeg husker især deres optræden på Folkemødet på Bornholm 2025, hvor jeg repræsenterede Sygeplejeetisk Råd. Her blev De Splittergales optræden og tilstedeværelse for mig ét af de mest betydningsfulde indslag. De gav ikke bare et festligt og farverigt show, men skabte også en efterfølgende dialog, der knyttede mennesker sammen på tværs af politiske og personlige udgangspunkter. Midt i et hav af delvise tørre politiske oplæg var det De Splittergale, der bragte liv, varme og menneskelighed ind i samtalen.
Jeg har set, hvordan De Splittergale gør en forskel for andre – både publikum og deltagere. Deres kunstneriske udtryk taler sit eget stærke sprog om sundhed, livskvalitet og mellemmenneskelige værdier. De formår at sige noget vigtigt uden at pege fingre, og de formår at samle mennesker i latter, eftertanke og fællesskab.
Hvis De Splittergale forsvandt, ville Aarhus miste en unik kulturel stemme, et socialt frirum og et fællesskab, der bygger bro mellem mennesker, der ellers sjældent mødes. De bidrager med noget, man ikke bare kan erstatte: mod, humor, ægte inklusion og en levende påmindelse om, at kunsten kan være både helende og samlende.
Derfor håber jeg, at Aarhus Kommune fortsat vil støtte De Splittergale og sikre, at de også fremover kan være en del af byens sociale og kulturelle hjerte.
Med venlig hilsen
Trine Lykkegaard Sønderkær