Spring til hovedindhold

Høringssvar

Omstillingsplan og indfasning af beskæftigelsesreform på social- og beskæftigelsesområdet

Omstillingsplan og indfasning af beskæftigelsesreform på social

Bevar Gallo Skolen og Dalgas Skolen
Aarhus Kommunes omstillingsplan for frivillige aktørers indsatser og aktiviteter overfor nogle af kommunens svageste grupper – sindslidende og førtidspensionister – skal udløse en besparelse på ca. 7,6 mio. kr.
Disse besparelser rammer bl.a. Dalgas Skolen, Gallo Skolen og Gallo Aktiviteterne (Gallo Huset, De Splitter Gale m.fl.). Alle disse aktiviteter er målrettet psykisk sårbare og udsatte borgere i Aarhus.
I sparekataloget konstateres det tørt at der vil være alternative muligheder for de udsatte og sårbare grupper der rammes af sparekniven. Ja, der findes alternativer, men vil disse friville organisationer – med de begrænsede resurser de råder over – være i stand til at samle de mange op, som lades i stikken?? Absurd er det, at andre aktører på området jo også rammes af nedskæringerne. Dermed bliver det sikkerhedsnet som civilsamfundets frivillige aktører udgør nu så hullet, at rigtig mange vil falde igennem.
Mit svar er ganske enkelt er rungende NEJ!
I omstillingsplanen/sparekataloget siges der, at Gallo Skolen, Dalgas Skolen kan sætte deltagerbetalingen op. Dalgas Skolen mister ifølge forslaget 1,265 mio. kr. årligt – Gallo Skolen mister 719.000 kr. Skal besparelserne hentes hjem via elevernes deltagerbetaling – som sparekataloget foreslår – vil det betyde en årlig stigning i deltagerbetalingen for en elev på Dalgas Skolen på 4.518 kr. – mens en elev på Gallo Skolen må finde yderligere 4.793 kroner for at kunne deltage i undervisningen. Socialt skævt og ganske uhørt!!!
I mine mange år som administrativ leder på Dalgas Skolen har jeg gentagne gange oplevet hvor svært det er for en førtidspensionist at finde pengene til deltagerbetalingen i et stramt budget. Mange elever måtte derfor ty til afbetalingsordninger med skolen, eller låne sig frem hos familie og venner.
Det er mange tal, der er nævnt i ovenstående – men det handler ikke (kun) om tal – det handler om mennesker.
De mange søde og sårbare mennesker, jeg har mødt i mit arbejdsliv på Dalgas Skolen, har alle drømme og håb om et bedre liv, om at blive set og mødt som hele mennesker og ikke en psykiatrisk diagnose. De to skoler er begge med til at styrke fællesskabet, resurser og omsorg for den enkelte i et værdifuldt samvær, hvor gensidig respekt, tillid og anerkendelse kan give sårbare og udsatte ny luft under vingerne.
Psykisk sygdom er et usynligt, tabuiseret handicap – de to skoler er med til at løfte eleverne ud af usynligheden, og har med kreativitet og faglig fordybelse givet inspiration til eleverne som aktive medborgere. Skolerne har med et engageret medarbejderkorps vist eleverne nye, konstruktive og kreative veje til forandringer
Gallo Skolen og Dalgas Skolen er begge med til at give eleverne en god ballast til at møde nye udfordringer og forhindringer.
Forhindringer er der nok af – men de kan ryddes af vejen.

Ivan Jensen
Bestyrelsesmedlem Gallo Fonden
& tidligere adm. leder Dalgas Skolen
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Ivan Jensen

Indsendt

10/03/2026 11:45

Udtaler sig som

Privatperson

Sagsnummer

HS2629730

Informationer

Startdato

Svarfrist

Type
Beskæftigelse Indkaldelse af ideer og forslag
Område
Hele kommunen

Hørings-id

H1403

Kontakt

Jan Gehlert

Telefonnummer: 41 85 87 16