Spring til hovedindhold

Høringssvar

Omstillingsplan og indfasning af beskæftigelsesreform på social- og beskæftigelsesområdet

Opråb fra 3 medarbejdere fra Gallo Huset

Vi er 3 medarbejdere der alle er ansat i løntilskudsjob i Gallo Huset. Vi har været ansat i hhv. 25 år, 16 år og 7 år.

Jeg, Vinnie 52 år, pendler fra Hammel til Århus hver mandag morgen og det gør jeg fordi jeg er en del af en unik arbejdsplads. Jeg laver kaffe og serverer for husets gæster. Det giver mig energi til min hverdag så jeg kan håndtere mit liv med psykisk sygdom uden at blive syg psykisk og undgå indlæggelse igen.

Jeg, Heidi 50 år, har arbejdet i Gallo Huset de sidste 16 år. Jeg glæder mig til at stå op 3 dage om ugen og møde ind til mine kollegaer til morgenmøde. I Gallo Huset står jeg for diverse kontoropgaver med løn, pension, netbank, fakturaer og regninger samt en frugtordning. Jeg har et stort ansvar og det er vigtigt, da det giver mig en følelse af at gøre en forskel for andre og for mig selv. Jeg fungerer ikke uden at gå på arbejde, og jeg glæder mig til at komme tilbage på arbejde efter ferie. Uden mit arbejde bliver hverdagen kaotisk og svær at strukturere. Hvis Gallo Huset lukker, ville det betyde, at min psykiske tilstand forværres væsentligt og jeg vil derfor søge mere hjælp i psykiatrien. Idet jeg har været ansat i 16 år, vil det være yderst udfordrende for mig at søge job i en anden virksomhed, da jeg ikke trives med omskiftelige rammer og nye mennesker.

Jeg, Louise 55 år, har arbejdet i Gallo Huset i 25 år. Jeg arbejder med bogføring og regnskab og kommer fast i huset 2 gange om ugen på ialt 8 timer. Det skaber stor værdi i min hverdag at gå på arbejde og arbejde tæt sammen med mine kollegaer. Jeg har et tæt samarbejde med husets ledere og andre kontor ansatte, hvor vi sammen løfter den store opgave i huset med bilagshåndtering, bogføring og regnskab og budgetter. Jeg elsker mit arbejde og er glad og stolt over at være med til at gøre en forskel for både mig selv og for andre psykiatri brugere.

Det at være ansat i Gallo Huset og være i beskæftigelse, tjene sin egen løn og have kollegaer betyder at vi lever en meningsfuld hverdag. Vi har mulighed for at samle hinanden op, snakke om det der er svært når det fylder og bidrage til at drive en god cafe i midten af Århus.

Kære politikere; Hvor skal vi gå hen og søge arbejde hvis Gallo Huset lukker ? Hvilken anden virksomhed kan og vil ansatte psykisk sårbare mennesker med en førtidspension ? Hvem kan støtte os i vores arbejde så vi kan gå på arbejde på en sund måde for os, så vi får det bedre og ikke dårligere og dermed undgå at koste kommunen yderligere ?

Med venlig hilsen
Vinnie Dall Damkjær Lund
Heidi Nordestgaard
Anne Louise Liisberg
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Heidi Nordestgaard

Indsendt

10/03/2026 12:55

Udtaler sig som

Privatperson

Sagsnummer

HS8212026

Informationer

Startdato

Svarfrist

Type
Beskæftigelse Indkaldelse af ideer og forslag
Område
Hele kommunen

Hørings-id

H1403

Kontakt

Jan Gehlert

Telefonnummer: 41 85 87 16