Jeg har været en del af gruppen siden jeg var 16 år (dvs. siden 2007). De sidste par år har jeg ikke været en fast del af gruppen, da jeg flyttede til København for at studere på DTU, som diplomingeniør, men gruppen har haft en enorm indvirkning på mit liv og er en stor del af hvor langt jeg er kommet trods diagnose.

Da jeg først kom med i gruppen, boede jeg på en institution for psykisk syge unge i Aarhus (Holmstrupgård). Gruppen gav mig et frirum, hvor jeg var defineret for mig og ikke for min diagnose og derudover havde jeg nogen at snakke med som kendte til det med at have det svært psykisk. Når vi fx har været ude at optræde eller på længerevarende ture til fx Tyskland, var det trygt fordi alle var klar til at hjælpe hinanden med omsorg og forståelse som man ikke får mange steder og på samme tid lærte jeg at jeg godt kunne noget. Dette lærte jeg igennem omsorg og forståelse, at optræde og fortælle min historie når vi fx har optrådt på VIA i Aarhus med efterfølgende foredrag. Jeg mener også at de studerende har lært meget igennem disse foredrag, da de fik lov til at stille alle de spørgsmål de havde og få svar, fra alle i gruppen, hvilket i sidste ende gør dem bedre til deres kommende job.

Langsomt begyndte jeg at klare mig bedre og jeg mener at De Splittergale er en stor del af hvorfor jeg klarer mig så godt i dag. Gruppen er en tryg base for mig og stadig i dag ved jeg at hvis jeg har brug for en tryg stabil base så ved jeg hvor jeg kan gå hen.

Jeg mener at det ville være en skam at skære støtten til De Splittergale, som ikke kun er en spille- og gøglertrup, men en trup der åbner op omkring psykisk sygdom og hvordan systemet fungerer, men også en familie og en tryg base for mange forskellige mennesker.

BEVAR DE SPLITTERGALE!!!

Venlig Hilsen
Cassiopeia