Omstillingsplan og indfasning af beskæftigelsesreform på social- og beskæftigelsesområdet
Bevar Gallo
Kære læsere
Jeg vil stærkt appellere til at bevare Gallo, som i min lange sygemelding var altafgørende for at jeg fik taget skridtet til at begynde på arbejdsrettede indsatser.
Gallo Skolen i Risskov bragte stor værdi ind i mit liv, skabte struktur og sociale fællesskaber. Gallo Skolen gjorde det både muligt og meningsfuldt også at blive en del af andre kommunale, jobrettede indsatser efter en lang sygemelding pga. svære senfølger fra en hjernerystelse - efterfulgt af angst og depression.
At jeg kunne træde ind i Gallos åbne arme og blive en del af de kreative værksteder var altafgørende for mig og mine pårørende.
Jeg ønsker den samme mulighed og omsorg for alle i sådanne situationer, hvor livet vendes på hovedet og tæppet hives væk under en.
Jeg ønsker at andre kan have samme mulighed for at blive grebet og budt velkommen uanset hvilket ståsted i livet man kommer fra.
Bevar Gallo!
Venlig hilsen Signe
Download høringssvar som pdf