Høringssvar vedr. Forslag 5.10: Nedlæggelse af Det kriminalpræventive Ungeteam
Til Aarhus Kommune: politikere, ledere og øvrige beslutningstagere på vegne af medarbejderne ved Kriminalitet & Forebyggelse (Lillehammervej, Familieindsatsen & Det Kriminalpræventive Ungeteam).

På baggrund af det fremlagte omstillingsforslag om nedlæggelse af Det kriminalpræventive Ungeteam ønsker vi at afgive følgende høringssvar.

Vi finder det stærkt bekymrende at afvikle en specialiseret forebyggende indsats, som i dag løfter en betydelig og kompleks opgave i samarbejde med bl.a. Østjyllands Politi, Familieindsatsen, Lillehammervej, boligsociale aktører, myndighed og øvrige samarbejdspartnere.

Med et stærkt fokus på at forebygge kriminalitet blandt børn og unge i Aarhus har den tidligere rådmand for Sociale Forhold og Beskæftigelse og nuværende borgmester Anders Winnerskjold, flere gange fremhævet betydningen af en tidlig og målrettet indsats: ”Vi har en klar interesse i at komme ind og forebygge, før børnene bliver hvervet til banderne - gerne sammen med de familier, der vil. Der er også hele familier, som er kriminelle, hvor vi har brug for at komme ind og arbejde med familien, barnet og den enkelte unge, så vi forhåbentlig kan forebygge.”
Denne grundlæggende holdning afspejler den faglige og menneskelige ambition bag Det Kriminalpræventive Ungeteam, nemlig en målrettet og tværfaglig indsats, som er vigtig for at nå de unge tidligt og forebygge at de udvikler en kriminel løbebane. I lyset af dette vil vi i vores høringssvar pege på bekymringer ved forslaget om at nedskalere denne indsats.

1. Omfang og kapacitet: hvem skal ellers løfte opgaven?

Det kriminalpræventive Ungeteam har i 2025 håndteret ca. 130 sager, heraf 45 UKN-sager. Forslaget indebærer, at kun 2 årsværk bevares til UKN-opgaven.

Det rejser en række centrale spørgsmål:
• Kan to medarbejdere løfte 45 UKN-sager årligt?
• Hvis hverken Det kriminalpræventive Ungeteam eller Lillehammervej kan tage alle sager, hvem har så opgaven?
Vi er bekymrede for en betydelig kapacitetsudfordring og reduceret fleksibilitet i hele systemet.

2. Økonomiske perspektiver
Det Kriminalpræventive Ungeteam og Lillehammervej har i praksis et tæt samarbejde med brobyggende indsatser mellem tilbuddene. Lillehammervej er en intensiv indsats med henblik på at fungere som alternativ til anbringelse, mens i Det Kriminalpræventive Ungeteam er et mindre indgribende tilbud. Når der på Lillehammervej vurderes mulighed for at nedskalere indsatsen, brobygges der ofte til Det Kriminalpræventive Ungeteam. Omvendt varetager Det kriminalpræventive Ungeteam i perioder opgaven, hvis der er venteliste til Lillehammervej, indtil en overgang til Lillehammervej kan etableres. Dette sikrer, at de unge ikke skal vente på den støtte de har brug for. Hvis dette fungerende arbejdsflow går tabt, er vi bekymrede for, at flere unge ender i anbringelse, hvis de ikke kan få rettidigt støtte i det omfang som de har brug for. Alternativt kan det betyde en øget brug af eksterne tilbud til at løfte opgaverne.
Vil øgede eksterne køb og potentielt flere anbringelser reelt udhule besparelsen?
Forebyggende indsatser er veldokumenteret som samfundsøkonomisk rentable på længere sigt.

3. Forebyggelsesperspektivet - slægtsbaseret kriminalitet (Knæk Kurven)

De seneste år er det besluttet på politisk niveau, at der skal arbejdes med slægtsbaseret kriminalitet, bl.a. gennem Knæk Kurven, som er en tidlig forebyggende indsats målrettet børn i alderen 8-15 år, som vokser op i kriminelle familier. Det Kriminalpræventive Ungeteam og Lillehammervej er i berøring med mange unge, som visiteres gennem Knæk Kurven, og ved en reduktion risikerer vi, at der ikke er kapacitet til at varetage Knæk-Kurven sager i samme omfang som nu. Antallet af familier, som siger ja til Knæk Kurven, er langt højere end forventet. Effekten af Knæk Kurven har vist sig positiv, og der er derfor en ambition om at videreføre indsatsen.
Familieindsatsen, som også indgår i Knæk Kurven, risikerer tilmed at blive svækket, da samarbejdet med Det Kriminalpræventive Ungeteam i familierne ofte er en afgørende forudsætning for, at indsatsen lykkes som helhed.

4. Specialiseret faglighed, erfaring og tværfagligt samarbejde

En stor del af succesen i afdelingen Kriminalitet & Forebyggelse skyldes netop det tværgående samarbejde mellem Det Kriminalpræventive Ungeteam, Lillehammervej og Familieindsatsen.
Den opsøgende rundering og tilstedeværelse i bybilledet, som det Det Kriminalpræventive Ungeteam står for, skaber tryghed og tidlig indsigt i nye grupperinger og konflikter. Denne informationsudveksling er afgørende - både af hensyn til sikkerhed (for unge og ansatte) og for at kunne handle rettidigt. Dette bidrager med viden til både til Lillehammervej og Familieindsatsen.

Det kriminalpræventive Ungeteam rummer mange års specialiseret erfaring med:
• Kompleks og personfarlig kriminalitet
• Æresrelateret/slægtsbaseret kriminalitet
• Kulturforståelse
• Unge med diagnoser og massiv social belastning
•Tværfaglig koordinering i akutte og sikkerhedsmæssigt krævende situationer
• Højt kendskab til hele Aarhus’ udsatte boligområder, familierne, kommunens indsatser og foreningslivet.

Det vil kræve betydelige ressourcer at opbygge tilsvarende kompetencer andetsteds og oplæring i denne type arbejde sker primært gennem praksiserfaring over tid samt kendskab til familierne og områderne. Kriminalitet & Forebyggelse arbejder ofte med familier, hvor det kan tage tid at motivere til samarbejde, medmindre familierne kender til medarbejderne på forhånd gennem tidligere samarbejde. Ved tidligere kendskab kan vi ofte arbejde hurtigere og mere effektivt ind i familierne. Flere af disse relationelle forbindelser går tabt, hvis Det Kriminalpræventive Ungeteam nedskaleres.

5. Arbejdsmiljø og kvalitet

En nedskalering af Det Kriminalpræventive Ungeteam vil med stor sandsynlighed medføre:
• Højere arbejdstempo
• Flere sager pr. medarbejder både i Det Kriminalpræventive Ungeteam og potentielt på Lillehammervej
• Mindre tid til relationsarbejde, som kan være grundfundamentet i at lykkedes med de unge og familier, der arbejdes med.
• Øget risiko for stress og pres
• Forringet kvalitet og fleksibilitet i indsatsen

Det vil gå ud over både medarbejdere, de unge og deres familier og i sidste ende samfundet. Vi er bekymrede for at dette kan føre til en medarbejderflugt, da arbejdet med målgruppen afføder et hårdt psykisk arbejdspres.

6. Fokus på fællesskaber

Der har i Aarhus kommune været et øget fokus på at skabe flere fællesskabende indsatser, frem for et udelukkende fokus på 1:1 indsatser. Mange UKN-afgørelser indeholder tilmed krav om vredeshåndtering og deltagelse i positive fællesskaber. Styrk dit ego (SDE) er et vredeshåndteringsforløb, som kun Det Kriminalpræventive Ungeteam faciliterer. I 2025 indgik 23 unge i fællesskabsforløbet hvoraf 18 unge var via UKN afgørelse. Indsatsen har vist sig som et af de mest velfungerende tilbud for denne målgruppe i forhold til at indgå i fællesskaber, da disse unge ofte har udfordringer i en lang række andre fællesskaber.
Hvis Det Kriminalpræventive Ungeteam nedskaleres, hvem skal så stå for de prosociale fællesskabende indsatser for kriminalitetstruede unge?

Afsluttende bemærkning
Vi deler ambitionen om at nedbringe kriminalitet og skabe tryghed i Aarhus Kommune. Netop derfor finder vi det bekymrende at reducere en central forebyggende indsats som Det Kriminalpræventive Ungeteam.

Forebyggelse kræver vedholdenhed, specialisering og tværgående samarbejde. Hvis denne struktur svækkes, risikerer vi:

•Flere unge i kriminalitet
•Øget utryghed i boligområder
•Flere indgribende og dyrere foranstaltninger.

Med venlig hilsen
Medarbejderne ved Kriminalitet & Forebyggelse (Lillehammervej, Familieindsatsen & Det Kriminalpræventive Ungeteam).