Da jeg blev syg og måtte stoppe med at arbejde grundet min psyke mistede jeg ikke kun et arbejde men hele min identitet. Jeg altid arbejdet og jeg altid elsket at arbejde. Så da jeg lige pludselig skulle på førtidspension følte jeg at hele min fremtid og håbløs. Jeg stoppede med at være social udlever fra sociale arrangementer og fødselsdage. Må jeg tage sidst havde isoleret fuldstændig. Da jeg startede på Gallo skolen, fandt jeg ikke kunne noget at fylde min tid ud med, men jeg fandt min vej til keramikken, vi kald og minde id identitet som kunstner. Noget jeg ikke turde håbe på før jeg kom på gallo skolen. Jeg har lavet mit første store kunstprojekt som jeg endte med at være meget stolt af. Og nu til sociale arrangementer dukker jeg op og siger med stolthed i stemmen, at jeg er en del af Gallo skolen. Og at jeg på grund af dem har fået min drøm opfyldt og er blevet en kunstner på grund af dem.
Jeg er dernede hver torsdag, kan jeg lægge min skizofreni og mit rod derhjemme og finde et frirum, et sted hvor jeg er et socialt uden altid at være det, et sted hvor jeg er god nok som mig. Et sted hvor jeg ikke er farlig på grund af min diagnose, men et sted hvor jeg bare Heidi hende med de sjove ansigter i sin keramik. Gallo skolen har Ændret mit liv, og mange andres. Og Hvis i tager Gallo fra de psykiske sårbar, kan jeg næsten med garanti love jer at i får mere travlt på psykiatrienkat end i nogensinde har haft! Hvornår stopper Aarhus Kommune med at nedprioritere de sårbare i samfundet for at få et større fodboldstadion eller flere kulturelle indslag. Husk på at psykisk sårbarhed kan ramme hvem som helst også folk med slips og fine fornemmelser.