Spring til hovedindhold

Høringssvar

Omstillingsplan og indfasning af beskæftigelsesreform på social- og beskæftigelsesområdet

Den ikoniske Hane galer

Det er tid til at den ikoniske Hane galer op. Gallo Huset er stedet, der nu gennem 3 årtier har gjort og fortsat gør en kæmpe og nødvendig indsats for at bryde isolation og tavsheden omkring psykisk sygdom/sårbarhed. Gennem det arbejdsrelaterede fællesskab skabes der mulighed for at komme sig helt eller delvist og erhverve sig en arbejdsidentitet, blive studieparat eller finde anden deltagende plads i samfundet.
Gallo Huset skaber en struktureret ramme omkring det daglige arbejde, der er, ved at "holde hus". Her får den enkelte medarbejder passende udfordrende arbejdsopgaver og oplæring, der giver ny kompetencer, tro på egne kræfter og evnen til at indgå i sociale sammenhæng boostes. Med arbejdet bygger Gallo Huset også bro til samfundet med deres debatskabende arrangementer, foredrag for studerende, inviterer til kunstudstillinger og brug af byens kulturliv. Og selvfølgelig skabes der rum for samtale over en kop kaffe i den gadenære Cafe. Hjælp til selvhjælp er en tilgang til et liv med psykiske sygdom, som spare det offentlig sundhedsvæsen for mange indlæggelser/genindlæggelser. Men denne hjælp til selvhjælp tilgang skal have rammer at trives i, en ramme der ikke er underlagt samfundets gængse normer for tempo og effektivitet. Denne ramme tilbyder Gallo Huset.
Det er en værdig tilgang til vores medborgere, der lider og rammes af krise - en tilgang vi alle profiterer af rent menneskeligt, men som er sværere at fange i regneark.
Gallo Huset er et sted at læne sig ind i, når livet krøller - Gallo Huset er ikke en sovepude.
Gallo Huset er en organisme, der med hanens gal knytter bånd mellem levende mennesker.
Tro på det!
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

jette nielsen

Indsendt

11/03/2026 11:28

Udtaler sig som

Privatperson

Sagsnummer

HS2078712

Informationer

Startdato

Svarfrist

Type
Beskæftigelse Indkaldelse af ideer og forslag
Område
Hele kommunen

Hørings-id

H1403

Kontakt

Jan Gehlert

Telefonnummer: 41 85 87 16