Som formand for en lille kulturforening med fokus på folkekulturen og dens betydning for vores fællesskab, er jeg rystet over at høre at man overvejer at skære så meget i støtten til udsatteprojektet “De Splittergale”. Samtidig med at projektet er et tilbud til borgere med psykiske diagnoser/skæve eksistenser og giver et sted at høre til, er De Splittergale geniale formidlere af den hårfine grænse mellem “gal og normal”. De bruger blandt andet folkelige udtryksformer som gøgl og gårdsang, udtryksformer som altid er blevet brugt af de nederste i vores samfund. Hermed er der tale om et tilbud, hvor den enkelte med værdighed kan bidrage i et fællesskab.
Generelt er det en kortsigtet spareøvelse at skære i kommunens “kan-tilbud”, da det blot vil øge presset på de dyrere “skal-tilbud” på både kort og langt sigt.