Høringssvar vedrørende forslag 4.1 – Reduktion af familiebehandling i dagbehandlingen i Børnecentret
Som medarbejdere i familiebehandlingen i Børnecentret ønsker vi med dette høringssvar at råbe vagt i gevær. Den foreslåede reduktion i dagbehandlingen risikerer at svække nogle af de mest centrale forebyggende indsatser for børn i mistrivsel.
Forslaget står i tydelig kontrast til intentionerne i Barnets lov, hvor der netop lægges vægt på tidlig indsats, helhedsorienteret støtte og på at sikre, at barnets stemme bliver hørt. Når forebyggende og specialiserede indsatser reduceres, er der en reel risiko for, at børn først får hjælp, når problemerne er blevet langt mere alvorlige.
På kort sigt kan besparelsen fremstå som en økonomisk gevinst. På længere sigt risikerer den imidlertid at føre til større menneskelige konsekvenser for børnene og højere samfundsøkonomiske udgifter til blandt andet anbringelser, psykiatri og specialiserede tilbud.
Vi finder det derfor stærkt bekymrende, at der foreslås besparelser på netop de indsatser, der skal sikre tidlig hjælp til nogle af kommunens mest sårbare børn og familier.
Vi ønsker særligt at fremhæve tre centrale bekymringer:
1. Færre familier vil kunne modtage specialiseret hjælp, hvilket øger risikoen for alvorlig mistrivsel hos børn og sammenbrud i familier.
2. Opgaver flyttes til distrikterne uden tilsvarende kompetencer og ressourcer, hvilket kan svække kvaliteten i indsatsen for nogle af de mest udsatte børn.
3. Besparelser på forebyggende indsatser risikerer at føre til større menneskelige og økonomiske omkostninger på længere sigt, blandt andet i form af flere anbringelser, øget skolefravær og større pres på psykiatrien.
Familiebehandlingen varetager i dag en specialiseret indsats for børn og familier med betydelige trivselsudfordringer. Indsatserne omfatter blandt andet intensiv familiebehandling, indsatser i forbindelse med højkonfliktskilsmisser (SES), traumearbejde samt forældregrupper som PMTO. Derudover tilbydes Kombi-forløb, som er en samlet indsats bestående af både kontaktperson til barnet eller den unge og intensiv familiebehandling til hele familien. Disse forløb er ofte målrettet familier, som tidligere har modtaget flere forskellige indsatser i kommunen og som ofte befinder sig i grænseområdet for en anbringelse.
Den foreslåede reduktion på 6 årsværk svarende til 77 behandlingspladser vil betyde, at en væsentlig del af disse indsatser helt forsvinder. Samtidig lægges der op til at nedlægge tilbud svarende til yderligere ét årsværk, herunder blandt andet partjek og åben anonym rådgivning.
I praksis betyder dette, at færre familier vil kunne få den nødvendige hjælp, og at nogle af de mest specialiserede og forebyggende indsatser risikerer at bortfalde.
Dette gælder blandt andet også indsatser til familier i højkonflikt, hvor formålet er at nedtrappe konfliktniveauet og beskytte børnene mod langvarige psykiske belastninger.
Forslaget indebærer samtidig, at flere af opgaverne fremover skal løses i distrikterne. Dette sker på et tidspunkt, hvor distrikterne allerede er under betydeligt pres. Samtidig er det en kendt udfordring, at der i distrikterne i dag mangler medarbejdere med de terapeutiske og specialiserede kompetencer, som findes i familiebehandlingen.
Det giver derfor anledning til stor bekymring, at der foreslås reduktioner i netop de medarbejdere, som besidder disse kompetencer, samtidig med at behovet for dem i andre dele af organisationen allerede er stort.
Når forebyggende og behandlende indsatser reduceres, er der en reel risiko for, at problemer hos børn og familier forværres. Konsekvenserne kan blandt andet være øget skolefravær, alvorligere psykisk mistrivsel, selvskade, flere anbringelser samt et øget pres på børne- og ungdomspsykiatrien.
Der er derfor en betydelig risiko for, at en kortsigtet økonomisk besparelse på længere sigt vil føre til større udgifter for kommunen. Erfaringen viser, at når den tidlige og forebyggende indsats svækkes, flyttes problemerne blot videre til andre – og ofte langt dyrere – dele af systemet.
Samtidig giver forslaget anledning til bekymring for, om kommunen fremover vil kunne leve op til sit ansvar for at sikre rettidig og tilstrækkelig hjælp til børn i alvorlig mistrivsel
“Besparelser på forebyggelse er ikke en reel besparelse – det er en udskydelse af både menneskelige og økonomiske omkostninger.”
Vi ønsker derfor tydeligt at gøre opmærksom på, at denne besparelse ikke kun er en organisatorisk ændring. Det er en beslutning, der kan få direkte og langvarige konsekvenser for nogle af kommunens mest sårbare børn og familier. Forslaget kan rejse spørgsmål om, hvorvidt kommunen fremover kan sikre tilstrækkelig støtte til nogle af de mest udsatte børn og familier.
Medarbejdere i Familieenheden
Børnecenteret