Høringssvar til Aarhus Kommune, afgivet i elektronisk skabelon på kommunens hjemmeside.
Vedr. Omstillingsplanen – forslag 4.23 og 4.24

Tekst:
Høringssvaret er afgivet af Kost og Ernæringsforbundet ved Regionsformand Jette Nielsen

Kost og Ernæringsforbundet takker for muligheden for at afgive høringssvar vedrørende forslag 4.23 Tilpasning af køkkendrift i Voksne, Job og Handicap og 4.24 Udvidet tilpasning af køkkendrift i Voksne, Job og Handicap i Aarhus Kommunes omstillingsplan.

Vi ser med bekymring på forslagene, da de rammer en gruppe borgere, som allerede befinder sig i en sårbar position. For disse borgere er botilbuddet ikke blot et tilbud – det er deres hjem. Mad, måltider og køkkenets funktioner udgør en vigtig del af borgernes sundhed, hverdagslivet, trygheden og det pædagogiske og relationelle arbejde.

Overordnet bemærkning – mad og måltider som en del af borgerens hjem.

Madlavning, måltider og den daglige kontakt omkring maden har en væsentlig betydning for borgernes sundhed, trivsel, struktur og for nogle borgere giver det også mulighed for at deltage i hverdagsaktiviteter i forhold til mad og måltider. Når køkkenfunktionen reduceres, fjernes et vigtigt element i borgernes hverdag, der bidrager til:

• genkendelighed og forudsigelighed
• sansestimulering og tryghed
• mulighed for deltagelse i hverdagsaktiviteter
• medbestemmelse i forhold til beboernes præferencer
• daglig dialog mellem ernæringsprofessionelle, ergoterapeutisk og pædagogisk personale om beboernes behov

De ernæringsprofessionelle udfører en opgave tæt på borgerne, der ikke kan løses på samme måde gennem eksternt producerede måltider. De har en unik mulighed for at følge små ændringer i borgernes spisevaner, trivsel og behov, netop fordi de er til stede dér, hvor borgerne bor.

4.23 Tilpasning af køkkendrift
Forslaget indebærer en reduktion i den lokale køkkendrift og en øget brug af mad leveret udefra. Konsekvenserne af dette er:

• mindre tilstedeværelse af ernæringsprofessionelle kompetencer tæt på borgerne
• mindre mulighed for løbende observation af appetit og madpræferencer
• risiko for mindre fleksibilitet i forhold til individuelle behov
• større opgavepres på det pædagogiske personale
Borgernes økonomi

Forslaget indebærer en væsentlig stigning i borgernes månedlige udgifter til mad – i materialet anslået til ca. 3.540 kr. pr. måned. Dette vil være en stor økonomisk byrde for mange borgere med begrænsede midler. I botilbuddene har borgerne ikke et reelt valg, og derfor bør ændringer i kostudgifter behandles med stor omtanke.

Tab af hjemlighed og selvbestemmelse.
Køkkenet er en central del af borgernes hjem. Reduktionen betyder et hjem uden eget køkkenmiljø, uden duften af madlavning og uden de små hverdagsopgaver, der fremmer mestring, deltagelse og daglige rutiner.

Risiko for forringet kvalitet og trivsel
Når maden produceres eksternt, mindskes mulighederne for løbende tilpasninger efter dagsform og individuelle ønsker. For borgere med komplekse behov – fx sensoriske udfordringer, småtspisning eller behov for genkendelighed – kan selv små ændringer i madens udseende eller tilberedning påvirke deres trivsel.

4.24 Udvidet tilpasning af køkkendrift
Forslag 4.24 går længere end 4.23 og indebærer en endnu større reduktion af den lokale køkkendrift og en mere omfattende omlægning til ekstern madproduktion. Hvor 4.23 allerede reducerer fagligheden og nærheden omkring måltiderne, vil 4.24:
• yderligere begrænse adgangen til lokale ernæringsprofessionelle
• mindske muligheden for fleksibel tilpasning af måltider
• reducere muligheder for pædagogiske aktiviteter omkring måltider
• udfordre borgernes hverdag, struktur og tryghed i endnu højere grad.

Forstærket negativ effekt for borgerne
Når mad- og måltidsfunktionerne centraliseres endnu mere, forringes forudsætningerne for:
• at skabe hverdagsstruktur gennem måltider
• at understøtte borgere med behov for genkendelighed og rutiner
• at opdage ændringer i spisevaner tidligt
• at sikre fleksibilitet ift. borgere, der har brug for individuelle hensyn.

En særlig sårbar målgruppe
Borgere under Voksne, Job og Handicap har ofte brug for støtte, nærvær og relationer, som netop skabes i hverdagens små situationer – herunder ved måltiderne. En udvidet reduktion i køkkenfunktionen øger risikoen for:
• mistrivsel
• lavere livskvalitet
• øget ulighed i sundhed
• mindre deltagelse i hverdagens aktiviteter
• det sociale liv omkring køkkenet mindskes.

Mangelfuld belysning af konsekvenser
Materialet giver efter vores vurdering ikke et tilstrækkeligt grundlag for at vurdere konsekvenserne for borgere og personalet. Særligt mangler:
• beskrivelser af, hvordan den ernæringsfaglige kvalitet sikres fremadrettet
• vurderinger af, hvordan borgernes trivsel og hverdag påvirkes
• vurderinger af, hvordan pædagogisk personale skal kompenseres for opgaver, der tidligere blev varetaget af ernæringsprofessionelle
• en mere præcis gennemgang af økonomiske konsekvenser for borgerne

Samlet konklusion
Kost og Ernæringsforbundet anbefaler ikke, at forslag 4.23 og 4.24 gennemføres i deres nuværende form. Begge forslag indebærer:
• forringet trivsel og deltagelse for borgerne
• tab af vigtige hverdagsfunktioner og hjemlighed
• reduktion i fagligheden tæt på borgerne
• øget opgavepres på det øvrige personale
• betydelige økonomiske konsekvenser for borgerne
Borgernes hjem bør være et sted med nærhed, faglighed og kvalitet. En omstilling bør derfor tage udgangspunkt i løsninger, der styrker – ikke svækker – rammerne om måltider, trivsel og hverdagsliv.
Med venlig hilsen
Jette Nielsen
Kost og Ernæringsforbundet