Omstillingsplan og indfasning af beskæftigelsesreform på social- og beskæftigelsesområdet
SIND Aarhus
Jeg har været besøgsven hos SIND i over 3 år, og har selv set og mærket, hvor stor en forskel det har gjort i mine borgeres (og mit) liv. De relationer til borgere, jeg har haft, har ikke kun gjort mig til en stærkere fagperson, men også til et mere omsorgsfuldt og rummeligt menneske.
I min tid som besøgsven har jeg oplevet at se min borger blomstre op og vende sig mod verden igen efter mange års ensomhed og isolation fra omverden. Det var fantastisk at kunne inspirere hende til at gøre noget godt for sig selv for måske første gang i årtier; hun besluttede sig for at tage på højskole. Vores samtaler om fremtiden og om livet udviklede sig over årene fra at være tunge til at være fulde af håb og drømme. Jeg mærkede på hende, hvor meget potentiale, hun havde for at leve et vidunderligt liv - hun skulle bare have en smule hjælp. En at snakke med, en der lyttede. Det svære døde hun inden, hun nåede afsted på højskole. Jeg er evigt taknemmelig for at have kendt dette sårbare, sjove og skønne menneske. Ingen af os ved, hvor længe vi er her. Alt hvad vi har, er hinanden.
Derfor håber jeg, at I vil finde plads til SIND i jeres budget. Der er mange som min tidligere borger, der venter på at møde deres besøgsven - og forhåbentlig få udfoldet deres potentiale for at leve gode og meningsfulde liv i symbiose med det øvrige samfund.
Download høringssvar som pdf