Spring til hovedindhold

Høringssvar

Omstillingsplan og indfasning af beskæftigelsesreform på social- og beskæftigelsesområdet

SIND Aarhus

Jeg tilslutter mig SIND Aarhus' høringssvar:

Vi er en god investering
Hvis Omstillingsplanens formål oprigtigt er at skabe økonomisk balance på socialområdet, ikke bare i år, men i de kommende år, bør man øge indsatsen for forebyggelse og støtte til de mennesker, der har det allersværest – i stedet for at afskære dem fra faglig hjælp og sunde, sociale fællesskaber.

Når man lever med psykiske handicaps eller andre former for udsathed, er det altafgørende, at man kan få faglig hjælp til at forebygge misbrug, vold, kriminalitet og hjemløshed. Det er også altafgørende, at man har adgang til trygge, rummelige og sunde fællesskaber.

Ved at fratage Aarhus Kommunes allermest udsatte mennesker disse muligheder, vil der helt sikkert ske en markant stigning i antallet af mennesker, der ikke kan nøjes med de nuværende tilbud og fællesskabsmuligheder, men som får brug for endnu mere og markant dyrere hjælp allerede inden for få år. Flere vil udvikle misbrug, flere vil blive presset ud i kriminalitet, flere vil miste evnen til at uddanne sig og til at arbejde, flere forældre vil få brug for tabt arbejdsfortjeneste, og flere vil miste deres relationer og deres hjem. Det bliver markant dyrere, end de nuværende fremskrivninger på området peger på – både menneskeligt og økonomisk. Det vil desuden føre til mere generel utryghed for alle mennesker i Aarhus Kommune, når der kommer mere kriminalitet, misbrug, vold og hjemløshed.

I har i Byrådet fået en svær og utaknemmelig opgave. Men I har muligheden for at overlevere en bedre situation end den nuværende, når I engang skal se tilbage – forhåbentlig med stolthed – på jeres tid i Aarhus Byråd.
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Gitte Deutch

Indsendt

13/03/2026 10:14

Udtaler sig som

Privatperson

Sagsnummer

HS0358379

Informationer

Startdato

Svarfrist

Type
Beskæftigelse Indkaldelse af ideer og forslag
Område
Hele kommunen

Hørings-id

H1403

Kontakt

Jan Gehlert

Telefonnummer: 41 85 87 16